
Tilbuddet kan tilpasses jeres behov og ønsker.
Vi kan for eksempel lave skeder til snitteknive, som I har lavet på et tidligere forløb eller nøgleringe med dyremotiver eller navn. Det er også muligt at fremstille kortholdere af læder eller stager til fyrfadslys. Der er mange muligheder.
Dette forløb vil være oplagt i forlængelse af et snitteknivsforløb eller forløbet med svampekniv/børste.
Læg mærke til under pris at der er egenbetaling til materialer
At give eleverne indsigt i læderarbejde og udvikle deres kreatitivitet. De lærer blandt andet at sy sadelmagersting og bearbejde kanterne på læderet.
Prisen inkluderer en uddannet underviser (naturvejleder) samt diverse smådele, som nitter, nøgleringe mm.
Skolen skal selv betale for skind og læder og eventuelt narvsværte, lim, læderfedt mm. Underviseren er gerne behjælpelig med råd og vejledning i den forbindelse.
I behøver ikke nødvendigvis at kunne bruge en hel dag på forløbet. Vi kan sagtens fordele det over to dage med to-tre lektioner pr gang.
Det hele kan tilpasses jeres skema.