Inspiration til Billedkunstens Dag 2026
Workshop for lærere, pædagoger og lærerstuderende.
En dag med fordybelse og inspiration til kunstneriske projekter med jeres elever – børn og unge – i forbindelse med Billedkunstens Dag 2026. Vi giver jer enkle metoder og teknikker, så I kan gå tilbage på jeres skoler og institutioner og skabe værker med eleverne.
Kryb, krat og kogekaffe - En dag for naturfag
Kom med, når ULF i Aarhus inviterer til en inspirerende naturfaglig dag.
Vi giver dig en masse inspiration til din naturfagsundervisning, og du får smagsprøver på nogle af de forløb, du senere kan tage dine elever med til.
Derudover skal vi udforske, hvordan naturfagsundervisningen kan beriges med æstetiske og kreative tilgange, og hvordan naturen selv kan blive et laboratorium for undren, læring og skaberkraft.
Vandkamp
Menneskeskabte klimaændringer er en global udfordring. I Danmark er der et behov for at identificere oversvømmelsesrisiko og prioritere klimatilpasningsindsatser. I Vandkamp skal eleverne bruge klimamodeller og feltarbejde til at undersøge behovene for klimatilpasning i deres lokalområde.
Vand på veje. Vand i kældre og huse. Vand der oversvømmer havne og kyststrækninger. Vand er en af de store klimaudfordringer i Danmark. I en gymnasieelevs levetid vil menneskeskabte klimaændringer føre til kraftigere skybrud og stormfloder, som vil skabe flere oversvømmelser.
Unbreakable
Du kan beskytte statshemmeligheder. Eller skjule kriminelle aktiviteter. Hvis du har en ubrydelig kode. Sikker kommunikation er nødvendigt for at kunne leve trygt i et højt digitaliseret samfund som det danske. Men i fremtiden vil nye teknologier udfordre vores muligheder for sikker kommunikation. Vil kvantekommunikation skabe kommunikation, der ikke kan aflyttes? Og skal alle have adgang til den?
Fight the Bite
Hvert år bliver 2.7 millioner mennesker forgiftet af slanger. 100.000 af dem dør af det, og for mange flere får det alvorlige konsekvenser. I Fight the Bite skal eleverne undersøge, hvordan antistoffer kan bruges til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
Mere end 1 milliard mennesker på verdensplan er påvirket af en række forsømte tropesygdomme. Gennem årtier er indsatsen mod sygdommene blevet nedprioriteret, hvilket har resulteret i begrænsede behandlingsmuligheder for verdens fattigste.
Extractors
Forestil dig en verden uden smag, farve, duft eller tekstur. Fødevarer og kosmetik ville se helt anderledes ud, hvis vi ikke havde tilsætningsstoffer, der udvindes ved ekstraktion. Men ekstraktion er en ressourcekrævende proces. I Extractors tilrettelægger og gennemfører eleverne selv et eksperiment. Her skal de undersøge, hvordan ændringer i variable påvirker en ekstraktion. Efterfølgende anvendes deres viden til at optimere en industriel ekstraktionsproces.
Black Box
AI-systemer bliver stadigt mere udbredt i samfundet. Men hvordan påvirker det vores tillid til offentlige institutioner, når AI-systemer flytter ind? Falder tilliden til fx sundhedssystemet eller skattesystemet, hvis det er et AI-system, der har stillet diagnosen eller beregnet din skat? Eller kan det ligefrem få tilliden til at stige?
Aarhus under besættelsen - Opgørets time
Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.
Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.
Konference - en hyldest til læreren
Deltag i vores anderledes skoledag, hvor vi hylder læreren og lader inspirationen flyde frit mellem indsigtsfulde oplæg, skarpe debatter og overraskende indslag. Vi slutter af i (scene)kunstens verden med at se Aarhus Teater og Christian Lollikes Reumertvindende forestilling Skolekomedien, der er baseret på autentiske fortællinger fra lærere og elever over hele landet.
FORELØBIGT PROGRAM
Cirkus for modtageklasser
Kom og prøv kræfter med rigtige cirkusdicipliner hos Cirkus Tværs i Gellerup
Lær at jonglere, gå på line, lave masse af akrobatik og meget meget mere.
Der vil til alle forløb være tilknyttet to kompetente instruktører.
De vil starte dagen med legende opvarminig og derefter løfte sløret for teknikkerne bag diciplinerne.
Vi har god erfaring med at lave forløb formodtageklasser, og det har vist sig at være en succes for alle klassetrin.
Forløbet strækker sig over 3 uger - en dag pr. uge i 2 timer (formiddag)
Cirkus er sjovt, sprogløst og multikommunikerende