Skarpe børn og unge fra hele landet viser deres kreative ideer og nyskabende forskningsprojekter til finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.
I Unge Forskere udvikler elever fra grundskolen og ungdomsuddannelserne deres helt egne projekter, som de udvikler løbende gennem konkurrencen.
Åbent hus foregår
Aarhus Congres Center
Mandag d. 28/4 kl. 9.00-11.30
Til finalen er der åbent hus for skoleklasser, som kan høre om deltagernes projekter, der handler om alt fra screeningsprogrammer til migræne, alternativer til gødning og produktion af ilt på Mars. Hver finalist har deres egne stand med videnskabelige poster samt forskellige genstande i form af forsøg/prototyper.
Der er 50 juniorfinalister (grundskole) og 50 seniorfinalister (ungdomsuddannelse), som alle har deltaget i en kvalifikationsrunde og en semifinale.
Ud over finalisterne kan I også møde spændende udstillere, som står klar med hands-on aktiviteter:
- Aarhus Universitet
- Arla
- Sex og Samfund
- Skandinavisk Dyrepark
- Tiny
- Ungdommens naturvidenskabelige forening
Sådan får I mest ud af besøget
- Giv eleverne en konkret opgave. Det kan være, at eleverne i grupper skal tale med deltagerne af fem selvvalgte projekter og efterfølgende præsentere ét af projekterne for klassen.
- Dyk ned i temaer som fx bæredygtighed, teknologi, sundhed eller FN’s verdensmål. Måske kan I se nogle tendenser i projekterne, som kan kobles til et emne, I har om i undervisningen?
- Skab rum for dialog mellem eleverne og finalisterne. Tal fx om hvilke spørgsmål, der kan være gode at stille.
- Vær respektfulde over for finalisterne og deres arbejde. Deltagerne har brugt meget tid og energi på deres projekter. Spørg, før I rører ved genstande eller prototyper og hold en god tone.
Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence
Unge Forskere er en platform hvor vi finder, hylder og anerkender de elever, der kan og vil noget mere inden for naturfag og naturvidenskab.
Eleverne arbejder problem- og projektorienteret med et emne, de selv vælger, og de får løbende sparring og mulighed for at forbedre deres projekter, når de går videre i konkurrencen.
Det hele kulminerer i en tredages finale, hvor vi anerkender alle deltagerne for deres arbejde og hylder vinderne for deres ekstraordinære indsats. Deltagerne præsenterer deres projekter for en jury af fagfolk med naturvidenskabelig baggrund, som også er dem, der udpeger vinderen. Deltagerne kan vinde kontante præmier for over 300.000 kroner, særlige sponsorpriser og adgang til internationale konkurrencer som VM og EM.
Dine elever får:
- Inspirerende samtaler med jævnaldrende eksperter og rollemodeller
- Den naturvidenskabelige metode i praksis, når de hører om finalisternes arbejde fra ide til færdigt projekt
- Et indblik i naturvidenskabens mange muligheder, når de ser projekter om alt fra bæredygtig plast over genmodificering af planter til udvikling af matematiske modeller
- Øjenåbnende oplevelser hos både finalister og udstillere som fx Skandinavisk Dyrepark og Sex og Samfund
Åbent hus er kl. 9.00-11.30