Kryb, krat og kogekaffe - En dag for naturfag
Kom med, når ULF i Aarhus inviterer til en inspirerende naturfaglig dag.
Vi giver dig en masse inspiration til din naturfagsundervisning, og du får smagsprøver på nogle af de forløb, du senere kan tage dine elever med til.
Derudover skal vi udforske, hvordan naturfagsundervisningen kan beriges med æstetiske og kreative tilgange, og hvordan naturen selv kan blive et laboratorium for undren, læring og skaberkraft.
TasteMaster
Hvordan kan vi få flere til at spise sundt og efterleve kostrådene? Noget af svaret kan måske findes i gastrofysikkens verden. I TasteMaster skal eleverne undersøge madens fysik og kemi. Eleverne får mulighed for at afprøve forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand.
Kræftens Gåde
Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje dansker får kræft, inden de er fyldt 75 år. Nogle gange er behandlingsmetoderne ikke tilstrækkelige, og sygdommen kan også opdages for sent. For bedre at kunne forebygge og behandle den komplekse sygdom har vi behov for at vide mere om mekanismerne bag kræft.
LYSlevende
Lys er et grundsymbol, som findes overalt: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.
I dette forløb skal eleverne indledningsvis på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.
Nat på Ole Rømer Observatoriet
Hands on-kursus: Kom godt afsted på cyklen
Alt hvad du har brug for at vide, inden du tager din klasse med på cykeltur.
Bliv klædt på til trygt at kunne tage klassen med på cykeltur. På kurset får du værktøj i hånden og prøver enkle tjek og cykelreparationer. Du kommer også ud at cykle en tur, hvor organisering og instruktioner bliver trænet.
Plastmissionen
I Plastmissionen træder eleverne ind i rollen som plastproducenter i en virksomhed, der laver mobilcovers. Her får de en mission: De skal finde ud af, hvordan virksomhedens produktion kan blive mere bæredygtig.
Rigtig mange ting i vores hverdag er lavet af plast. Formentlig mange flere, end du aner. Vi anvender dagligt produkter af plast overalt på jorden, fordi plast hjælper os i hverdagen og har mange gode egenskaber. Men plast produceres i store mængder og kan være svært at nedbryde, hvilket kan være til stor belastning for miljøet og klimaet – det må vi finde en løsning på!
Wegrow
Vi bliver flere og flere mennesker på kloden, og det bliver et problem at producere mad nok til alle i år 2050, hvis vi ikke finder på nye løsninger. Det er svært at finde mere landbrugsareal at dyrke afgrøder på, men måske kan vi dyrke dem på en smartere måde? I WeGrow skal du og din klasse undersøge en bæredygtig metode med naturlige mikroorganismer.
Turbovækst
Turbovækst er et undervisningsforløb, der handler om katalyse, kunstgødning og bæredygtig produktion. I Turbovækst styrer eleverne i grupper hvert deres land, og deres opgave er at sikre, at deres lands befolkning ikke sulter. Det sikrer de ved at producere nok fødevarer til alle, der samtidig ikke skader klimaet eller miljøet.
Forløbet er bygget op omkring et digitalt spil, hvor eleverne udvikler deres eget land fra et udviklingsland til et industrialiseret land. Kitforløbet veksler mellem opgaver i det digitale spil og undersøgelser i klassen.
Blæksprutter indtager skolen
Alt det du kender fra vores sanselige dissektionsforløb med de magiske blæksprutter, men med en online forlængelse, som trækker armene helt ud i klasseværelset! Velkommen til vores online undervisningsforløb: Blæksprutter indtager skolen!