
På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.
Aarhus Billed- og Medieskole tilbyder undervisning inden for kunstneriske udtryksformer som tegning, maleri, skulptur, animation, kortfilm, kreativ skrivning mm. Undervisningsforløbet vil være en smagsprøve for modtageklasseeleverne på, hvordan det er at gå på Billed- og Medieskolens fritidshold. Underviseren har erfaring med at undervise modtageklasser.
Workshoppen introducerer børnene for nye og anderledes måder at udtrykke sig kreativt på.
Derudover arbejdes der med sprogstimulering på en legende måde.
Indgang E. Atelieret, 3. sal
Dette er en del af Kultur og Borgerservices tilbud, der introducerer elever i modtageklasser til fritids- og kulturlivet i Aarhus.
Se de øvrige tilbud her:
1 dag á 3-4 timer
Tilmelding foregår via telefon 86202237 fra mandag d. 2. juni 2025.