Besøg biblioteket med din modtageklasse

Lær biblioteket at kende både som et sted man kan bruge i fritiden og som et sted, hvor man kan få hjælp til at finde informationer i forbindelse med opgaver i skolen. Besøgets indhold tilpasses aldersgruppen. Der vil blive taget hensyn til elevernes danskkundskaber, og der vil blive lagt vægt på dialog og visuel formidling. De tilknyttede bibliotekarer har erfaring med at undervise modtageklasser.

Tilbuddet gælder MO0, MOA, MOB, MOC og MOD. Biblioteksbesøget kan foregå på enten Dokk1, Viby Bibliotek eller Åby Bibliotek.

Cirkus for modtageklasser

Navn
Cirkus Tværs

Kom og prøv kræfter med rigtige cirkusdicipliner hos Cirkus Tværs i Gellerup
Lær at jonglere, gå på line, lave masse af akrobatik og meget meget mere.
Der vil til alle forløb være tilknyttet to kompetente instruktører.
De vil starte dagen med legende opvarminig og derefter løfte sløret for teknikkerne bag diciplinerne.
Vi har god erfaring med at lave forløb formodtageklasser, og det har vist sig at være en succes for alle klassetrin.
Forløbet strækker sig over 3 uger - en dag pr. uge i 2 timer (formiddag)
Cirkus er sjovt, sprogløst og multikommunikerende

Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.

Fantasiordbogen for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.

Vitello

Teaterforestillingen "Vitello" spiller igen i Musikhuset Aarhus i foråret 2026. Forestillingen er baseret på Kim Fupz Aakesons populære bøger af samme navn. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i folkeskolen - ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.

Kill your Darlings - Collage

OBS: Dette er ikke en workshop, men et undervisningsmateriale I selv kan bruge i klassen.

Papir- og tekstilkunstner Gitte Lægård har med støtte fra Statens Kunstfond og Børnekulturhuset lavet et undervisningsmateriale, som vi stiller gratis til rådighed for skoler. Det er designet til selvstændig brug i undervisningen og kan downloades som PDF sammen med tilhørende videoer nederst på siden. 

Grejbase - Børnenes Havn

Denne grejbase befinder sig ved området omkring Aarhus Lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen, med en bro ud i vandet. I grejbasen findes bålgryder, sav og økse samt trefod. Derudover er der grej til forskellige naturaktiviteter såsom vandkikkerter, rejehov, krabbestænger, bestemmelsesduge, små akvarier, undersøgelsesbakker og redningsveste. 

Hver tirsdag er grejbasen bemandet med en vært / naturformidler - se mere om dette her.

Dialogværksted

Navn
Fredens Hus

Fredens Hus i Gellerup tilbyder gratis dialogværksteder for udskolingselever, designet til at engagere eleverne i dybdegående refleksion og dialog om tro, religion og livssyn. Initiativet har til hensigt at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig i at udtrykke deres synspunkter og lytte til andres. 

Vil I se hvad skoleskak kan?

Navn
Dansk Skoleskak

Dansk Skoleskak er eksperter i at skabe nye veje til læring og styrke hjernen gennem spil. I kan nu få ét gratis skolebesøg eller demoforløb, så børn, unge, undervisere og ledelse kan opleve potentialet i at arbejde systematisk med skoleskak, som spilbaseret læring i både undervisning og frikvarterer.

HVAD KAN SKOLESKAK?