
Vedhæftet er den generelle introduktion til det digitale undervisningsmateriale samt en introduktion til underviseren.
Det fulde materiale kan kan downloades gratis på vores hjemmeside: https://www.fregatten-jylland.dk/skole_ungdom_erhverv/
Undervisningssæt - elever
Få fortællingen om fregatten Jyllands status som hybrid i en brydningstid. I sin samtid var skibets konstruktion både gammeldags og nytænkt, ligesom datidens politiske brydninger blev afspejlet i selve livet ombord. Under denne særrundvisning fortælles der både om, hvordan det var at leve og arbejde på skibet, da det sejlede og hvordan det er at arbejde på museumsskibet i dag.
Fregatten Jylland har udarbejdet et stort digitalt undervisningsmateriale: "Fregatten Jylland - På Tværs af Historien", komplet med kilder og arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i forbindelse med denne særrundvisning.
Sættet, der passer til denne rundvisning, er sæt 1 og 2: "Fregatten Jylland: En Hybrid mellem Tradition og Fornyelse" som egner sig til 1. og 2.g. og "Fregatten Jylland: Mellem Tradition og Fornyelse", som egner sig til 2. og 3.g. Sværhedsgraden i rundvisningen tilpasses elevernes niveau.
Det er ikke et krav for rundvisningen, at I har anvendt undervisningsmaterialet.
Med fregatten Jylland som et unikt eksempel, introduceres eleverne for den teknologiske udvikling i Danmark i 1800-tallet og denne udviklings betydning for datidens samfundsmæssige forandringer. Heraf følger muligheden for en perspektivering mellem datidens og nutidens teknologiske og samfundsmæssige udfordringer.
Læringsmål
Rundvisningen giver eleverne færdigheder til at kunne:
- Redegøre for udviklingslinjer i Danmark
- Analysere samspil mellem mennesker
- Forklare samfundsmæssige forandringer
- Formulere historiske problemstillinger og relatere dem til elevernes egen tid
- Entré til museumshallen, skibet, værftet og fregathavnen
- Introduktion til skibets historie
- Særrundvisning omhandlende skibet som hybrid, hierakiet, strafferegler mm.
- En spændende historietime med en unik oplevelse og førstehåndskendskab til et af Danmarks nationalklenodier
Da det kan være koldt på skibet og vi opholder os en del udenfor, opfordrer vi til at I tager praktisk tøj og fodtøj på.
Der er busparkering ved Fregatten Jylland.
Midttrafik: 10. min. gang fra busstoppestedet Nørreallé/Nørreport.
+ 600 kr. pr. guide
ULF i Aarhus støtter ikke dette forløb økonomisk, da det ligger udenfor Aarhus Kommune.
Ved bestilling vil vi gerne have besked om følgende:
- Ankomsttidspunkt
- Antal elever og lærere
- Elevernes klassetrin
- Evt. særlige forhold, der skal tages hensyn til