- Lærervejledning
- Hjemmeside
- Hellighedsmåler
Hvad betyder det egentligt, at noget er helligt, og kan det hellige måles?
Har alle mennesker noget, de betragter som helligt?
Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre men ikke for en selv?
Disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projektet.
Med udgangspunkt i begrebet hellig begynder projektet i byen Jerusalem, som er en meget
betydningsfuld by for jødedommen, kristendommen og islam. Der er mange konflikter i byen,
blandt andet fordi man ikke kan blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører.
Gennem små videoer præsenteres eleverne for Vestmuren, Gravkirken og Klippemoskeen.
Efter udblikket til Israel snævres projektet ind, og eleverne skal arbejde med, hvad der er helligt
i den danske folkekirke. Klassen besøger deres lokale kirke, hvor eleverne skal vurdere vigtighe-
den af steder og genstande i kirken med en Hellighedsmåler. Hellighedsmåleren er et redskab,
som eleverne bruger gennem hele projektet til at vurdere, hvor helligt noget kan opleves.
Afslutningsvis skal eleverne producere deres egne små film om et sted eller en genstand, der er
særlig betydningsfuldt - måske endda helligt - for dem.
Projektet lægger op til et samarbejde med musikfaget. Her er spørgsmålet: Hvordan kan musik-
ken medvirke til at samle mennesker på tværs af religion og kultur, når det hellige skiller?
Konkret arbejdes der med et musikstykke, som mikser jødisk, arabisk og dansk musiktradition.
Formålet med projektet er at lade eleverne få indblik i, hvilken rolle det hellige spiller i i hen-
holdsvis Jerusalem og Danmark. Med udgangspunkt i det hellige har projektet særligt fokus på
muligheder og udfordringer ved sameksistens mellem forskellige kulturer og religioner.
I løbet af projektet skal eleverne undersøge følgende:
- Hvad oplever mennesker som helligt?
- Hvordan fremtræder det hellige for mennesker?
- Har alle mennesker noget, de betragter som helligt?
- Hvordan forholder man sig til noget, der er helligt for andre men ikke for en selv?
- Er der et sted eller en genstand, der er hellig eller har særlig betydning for den enkelte elev?
- Hvordan kan musikken/kunsten medvirke til at samle mennesker på tværs af religion og kultur, hvis det hellige skiller?
Der afholdes lærerkursus d. 14. januar 2026 i Langenæskirken kl. 14.30-16.00.
På lærerkurset holder religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger oplæg og vil bl.a. give en introduktion til religionsfænomenologi.
Lærerkurset afholdes d. 14. januar 2026 i Langenæskirken.
Tilmelding til forløbet sker via Skole-Kirke-Samarbejdets hjemmeside: https://skole-kirke-aarhus.dk/