Eleverne arbejder med den filosofiske samtales fem trin, hvor de taler ud fra egne erfaringer suppleret af litteraturens udtryk for det knuste, forandringen og fornyelsen. De arbejder med et analytisk blik, hvor forskellige antagelser om at være knust og samlet systematiseres. Afslutningsvis skal eleverne udarbejde et kreativt produkt. Her skal de også samle skår, lime dem sammen og male kanterne med guld. 

Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig?

Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker; og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed.
Denne ordforbindelse har også fundet vej til Folkeskolens
formålsparagraf, hvor der står, at skolens virke skal være

præget af åndsfrihed. Men hvad er ånd?

I projektet skal eleverne forsøge at indkredse dette luftige be- greb ved at arbejde med Grundtvigs to beskrivelser af ånd:

No prize for second best!
Don’t try – Do!
Be awesome, be fierce, be YOU!

Ovenstående udsagn findes i forskellige varianter overalt: På væggen i det lokale fitnesscenter, som hashtags på Instagram og trykt på alt fra termokopper til underbukser. Hensigten med udsagnene er at motivere iagttageren til at yde det bedste og være den bedste! Men hvad nu, hvis udsagnene i stedet bliver en evig påmindelse om aldrig at være god nok, og kun minder én om, at man aldrig vil kunne slå til?

Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.

De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal f.eks. ikke ”kaste perler for svin”, man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet.”

Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?

Dette projekt zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie. I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst, og kvindeskikkelser. Der arbejdes både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blik på kvinder.

Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Det og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.

Lys er et grundsymbol, som findes overalt: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.

I dette forløb skal eleverne indledningsvis på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.

I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.

Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.

Hvad betyder det egentligt, at noget er helligt, og kan det hellige måles?
Har alle mennesker noget, de betragter som helligt?
Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre men ikke for en selv?

Disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projektet.

Med udgangspunkt i begrebet hellig begynder projektet i byen Jerusalem, som er en meget betydningsfuld by for jødedommen, kristendommen og islam. Der er mange konflikter i byen, blandt andet fordi man ikke kan blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører.

I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.

Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?