
- Lærervejledning
- Elevhæfter
- Materialekit til produkt
- Projekthjemmeside.
I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.
Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.
Projektet er inspireret af begrebet religious literacy. Begrebet kan oversættes til religiøs læsefærdighed, hvor læsefærdighed kan forstås således, at eleverne i kristendomskundskab får evnen til forstå, aflæse og forholde sig til religion. Projektet har derfor til sigte at understøtte elevernes forståelse af forskellige religioner, hvor læringsaktiviteterne lægger op til en komparativ analyse i at finde ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam.
Målet er, at eleverne opnår indsigt i andre religioner og den religiøse dimensions rolle for både individ og samfund, samt at de kan deltage i en konstruktiv og
meningsfuld dialog om forskellige traditioner og kulturer.
Der afholdes lærerkursus d. 14. januar i Langenæskirken kl. 14.30-16.00. Her holder religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger oplæg, hvor hun bl.a. giver en introduktion til religionsfænomenologi.
Der afholdes lærerkursus d. 14. januar i Langenæskirken, Langenæs Allé 61, 8000 Aarhus C.
8-9 Lektioner
Tilmeldingen til projektet sker via Skole-Kirke-Samarbejdets hjemmeside: https://skole-kirke-aarhus.dk/