
Et eksemplar af den grafiske roman A til alle tilmeldte skoler
Materialekasse (til låns)
Lærervejlending
Projekthjemmeside med elevopgaver
Materialet udleveres dels på det tilknyttede lærerkursus og dels via CFU
Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.
Med udgangspunkt i den ordløse grafiske roman A af den tjekkiske tegner Pavel Čech, sættes fokus på temaerne FLUGT og MURE, som til alle tider og stadigvæk er vilkår for mange mennesker.
Projektet indledes med en introduktion til ordløse bøger. Forløbet lægger op til at læse bogen langsomt med opmærksomhed på bogens opbygning, farver og handling.
Efter gennemlæsning og analyse er der mulighed for at vælge at arbejde med det ene eller begge temaer. I arbejdet med temaerne kommer eleverne omkring en aktuel vinkel, et historisk perspektiv, en bibelsk tekst og afslutningsvis skal de lave et produkt, hvor de opsamler deres refleksioner om forløbet.
- At eleverne gennem en fælles læsning og fortolkning af den grafiske roman A får indsigt i temaerne mure og flugt.
- At eleverne ud fra et faktuelt, historisk og nutidigt perspektiv arbejder med mure og/eller flugt. Hertil inddrages relevante bibelske tekster.
- At eleverne får en forståelse for, hvorfor der bygges ’ydre’ og ’indre mure’, hvordan de nedbrydes, hvorfor mennesker flygter, samt hvilke konsekvenser og dilemmaer, der er forbundet med at flygte.
- At eleverne får et nyt perspektiv på, hvad det vil sige at være menneske i verden og får mod på at handle.
Der er tilknyttet et lærerkursus til projektet:
Den 26. september 2024 med oplæg v. Ayoe Quist Henkel om verdensvendt billedlitteratur.
6-8 lektioner.
Tilmelding foregår via vores hjemmeside: