Bogturist

Eleverne er bogturister på opdagelse på Gellerup Bibliotek, og bibliotekaren agerer rejseguide med paraply. Der vil være forskellige opgaver undervejs. Eleverne udfylder et læsepas og får det stemplet, når de er klædt på til at være biblioteksbrugere.

Som afslutning på aktiviteten læser bibliotekaren højt, og der bliver tid til at tegne/skrive et postkort.

Eleverne kan også få lavet lånerkort i forbindelse med besøget, hvis de har udfyldt blanket samt sundhedskort med.

Få besøg af: Da Lilleræv blev STOREBROR

Navn
Mit Teater

Da Lilleræv blev STOREBROR er en livsbekræftende historie om at være sig selv!

Da Lilleræv bliver storebror, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed. Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden:)

Læs mere om forestillingen: https://mitteater.com/Lilleraev.html

Støttet af Statens Kunstfond.

 

Teaterværksted til indskolingen

Navn
Aarhus Teater

Tag med på et skræddersyet teaterværksted til indskolingseleverne. Sammen går vi på opdagelse på teatret og undersøger H.C. Andersens eventyr De vilde Svaner i trygge rammer. 

Jeres besøg består af en rundvisning i Aarhus Teaters snørklede gange, hvor vi blandt andet besøger kostumeafdelingen, malersalen, rekvisitkælderen og selvfølgelig skal vi også se Store Scene med det flotte Svaneloft. 

Efter rundvisningen går vi over til AT Lærings lokaler, hvor vi skal arbejde med De vilde Svaner.

 

Adelsskolen

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Tag eleverne med på en rejse tilbage til en tid, hvor konger og adelsfolk regerede Danmark, og hvor livet på de danske herregårde var præget af ufred og ulighed. På Gammel Estrup skal eleverne, ved hjælp af kreative og kropslige øvelser, forberede sig på både hverdagslivet, krigen og politiske forhandlinger i overgangen fra middelalderen til renæssancen i Danmark. 

Jul på Gammel Estrup

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Stuepigen eller tjeneren tager eleverne rundt i de julepyntede stuer og sale og fortæller, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus i 1918. Under omvisningen vil børnene høre om juletraditioner gennem tiden med fokus på familien på Gammel Estrup. Gammel Estrups julefortælling forankres igennem undersøgende, kreativt, sanseligt og æstetisk værkstedsarbejde.

 

PovertyWalk & foredrag: Byvandring m/ hjemløs

Povertywalk – stemmer fra gaden tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider. Det er givende for både guider og deltagere at høre om udsattes liv med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Især er det vigtig, at deltagerne på en PovertyWalk får forståelse for, at socialt udsatte også er en bidragende del af samfundet. PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. Povertywalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for udsattes livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund.

Herskab og tjenestefolk

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

En formidler udklædt som tjenesteperson tager imod eleverne, der præsenteres for forskellige livsfortællinger og kulturelle fællesskaber igennem tjenestefolkenes historier. Vi taler om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, og hvad der er lige og ulige og begynder med et rollespil. Igennem blandt andet udklædning, skaber eleverne deres egen tjenesteperson, og udtrykker sig igennem kreative og skriftlige øvelser i deres egen skudsmålsbog.

Kritisk Tænkning på Nettet i 8. klasse

Navn
Pædagogik, Undervisning og Fritid

Indsatsen ønsker at styrke de unges viden og refleksion over egen adfærd på nettet. Workshoppen har derfor til formål at give de unge mennesker værktøjer til selv at kunne gennemskue sociale medier online og på den måde træffe kvalificeret beslutninger der bygger på egne værdier og accepterede demokratiske værdier og lovgivning.