Stadigt flere får deres primære historiske viden fra film og serier, og vores kultur er i stigende grad domineret af visuel formidling. Derfor er det vigtigt i historieundervisningen at arbejde kritisk med måden, hvorpå historiske film formidler og fortæller historien.

I dette forløb arbejder vi med historiebrugsteori til at analyse af nyere populærkulturelle tv-serier og film. Vi fokuser på, hvordan historiske begivenheder fremstilles, og hvad det indirekte siger om den tid, hvori filmen eller serien er blevet til i.

Køn og identitet fylder mere og mere i de unges verden

Sproget og normerne omkring køn er i konstant udvikling og er et brandvarmt emne både hos de konventionelle medier samt på de forskellige sociale medier. Men hvordan skal man forstå det hele – og hvordan skal man forholde sig til sit eget køn og den identitet, der følger med det?

I dansk arbejder vi med sprog, litteratur og medier. Vi prøver på den ene side at forstå, hvad der er særligt ved fx nutidens mediebillede og den litteratur, der skrives i dag. På den anden side bruger vi film og litteratur til at blive klogere på os selv og vores omverden. 

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

Hvad er trigonometri, og hvad kan vi bruge det til? Elever i 9.klasse skal stifte bekendtskab med trigonometrien. For nogle elever er det et abstrakt og svært emne at forstå, især hvis de ikke ved, hvad det bruges til.

I dette forløb lærer eleverne trigonometri via en række konkrete eksempler. Når forløbet er slut, har de både fået en bedre forståelse af emnet samt dets mange anvendelsesmuligheder.

Enzymer bruges i et væld af bioteknologiske sammenhænge, fx i produktionen af forskellige fødevarer. Vi skal arbejde med brugen af enzymer til fødevareproduktion både teoretisk og praktisk.

Eleverne vil arbejde med fødevareproduktion i teori og praksis. Eleverne får generel introduktion om enzymer og deres brug i fødevareproduktionen, samt hvordan disse enzymer kan produceres, blandt andet ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer.

FN’s verdensmål i amerikansk politik

Udvikling af nye, innovative produkter er det, danske virksomheder lever af. Det er det, der er hjertet i hele vores samfundsmodel. At opnå en forståelse af produktudviklingens rolle i samfundet og af, hvordan nye produkter bliver til i en virksomhed. Vi optegner først i fællesskab en skitse af, hvor udviklingen af nye produkter har sin plads i samfundet. Dernæst får eleverne mulighed for i mindre grupper at arbejde med vigtige dele af at udvikle et produkt på basis af virkelige problemstillinger og egne idéer.

Der kan fx arbejdes med:

En dynamisk og inspirerende workshop der styrker elevernes evne til at forstille sig positive fremtidsscenarier, og dermed styrker elevers handlemod for en bæredygtig fremtid.

Eleverne skal arbejde med fremtidsscenarier, der udfordrer de dystopier, de kender fra bl.a. populærkultur og nyhedsmedier, og gennem kreative processer formulere bæredygtige fremtider.

Det er et komplekst forløb, der kan anvendes i mange forskellige fag. 

International Baccalaureate (i daglig tale IB) er et internationalt gymnasieprogram, der tilbydes i mere end 150 lande over hele verden. IB lægger stor vægt på elevcentreret læring og på at lære eleverne at være nysgerrige, vidende, åbensindede og reflekterende. Udover de almindelige fag på en gymnasieuddannelse, læser IB-elever et særligt fag - Theory of Knowledge (TOK). I løbet af deres to år i IB er de også forpligtet til at gennemføre en række kreativites-, aktivitets- og service- (CAS) oplevelser.