Håndbold i skolen

Navn
DGI Østjylland

Håndbold er en nationalsport i Danmark, og det er jo tydeligt hvorfor.

MEN - Håndbold er meget mere end det vi ser i tv.

Det handler om samspil, koordination, fællesskab, glæde, dynamik og høj puls. Håndbold kan spilles på rigtig mange måder, både udendørs og indendørs, for store og små, nybegyndere og øvede. Vi lover at alle får bolden i hånden og et stort smil på.

Vi tager udgangspunkt i DGI håndboldkoncepterne, så det er muligt at spille Max Totalhåndbold, Total håndbold og Street håndbold.

Kend din faglitteratur

Vi introducerer eleverne til bibliotekets faglitteratur og til simple søgninger på vores hjemmeside. Eleverne lærer at begå sig i bibliotekets faglitterære afdeling og DK5-systemet, og de sendes på opgaver ud i biblioteket. 

Skal jeres klasse lave et projekt og har brug for at finde faglitteratur til specifikke emner? Så kan vi også have relevante fagbøger klar og målrette forløbet til det. 

Den gode bibelhistorie - en fortælleoplevelse

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Hvis I lytter godt efter, når I træder ind i Vor Frue Kirke, er det næsten som om, I kan høre munkene synge, ligesom de gjorde, da de for længe siden havde gudstjenester i kirken. For hvert trin I går ned ad trappen til Kryptkirken, går I 100 år tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, kirken blev bygget omkring år 1060.

Efter at øjnene har vænnet sig til mørket, og I har hørt lidt om Kryptkirkens historie, får I fortalt en bibel-historie. De gamle mure og de levende lys danner rammen for et fortællerum, hvor der er god tid og ro til at fordybe sig i bibelhistorien.

Escape the Library

En sjov og engagerende introduktion til biblioteket. Med udgangspunkt i gåder kendt fra escape rooms sender vi eleverne på en skattejagt i biblioteket. Eleverne lærer at bruge bibliotekets kernefunktioner, herunder lånerkort, reserveringshylden, fagnummersystemet og udlånsautomaterne.  

En sjov og anderledes måde at træne samarbejde og problemløsning på, der samtidig ruster eleverne til at bruge biblioteket på egen hånd til skolearbejdet i fremtiden. 

Byvandring - Aarhus under besættelsen

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.

 

Påsken i billeder

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.

I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.

Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.

Studieforløb: Indspilning i lydstudie

Navn
Musikforeningen MONO

Brug Studieforløbet hos Musikforeningen MONO som mål for arbejdet med et eller flere stykker musik i sammenspilsundervisningen. Det giver et spændende mål at arbejde hen mod, en stor oplevelse på dagen og et færdigt produkt at tage med efterfølgende. Studieforløbet kan bruges i forbindelse med sammenspilshold, kor, musicals, bands eller noget helt femte. Studieforløbet foregår i det 2400kvm store øvehus MONORAMA, hvor mere end 500 musikere arbejder.

Skab Musikken - fra sangskrivning til scene

Navn
Musikforeningen MONO

Skab Musikken er et kreativt og fællesskabsbaseret musikforløb, hvor eleverne prøver kræfter med at skabe original musik helt fra bunden. Eleverne inddeles i bands, skriver en sang, øver sangen som band, indspiller den i studiet og til sidst, fremfører den live på scenen foran familie og venner. Det er stort, det er nervefrembringende, og det er en vild oplevelse.

Et hav af følelser - musikteater workshop

Et hav af følelser er et legende, fortællingsstruktureret, sansemotorisk 
og musikalsk undervisningskoncept til trivselsunderstøttelse i de brede børnefællesskaber.

Med fortællingen som ramme og musikken som fælles sprog, undersøger vi, 
hvordan vi kan hjælpe hinanden med at finde de gode løsninger, 
selv når bølgerne går højt, og vi har mistet fodfæstet eller er faret vild.

Workshoppen er mandag formiddag kl. 9.30-12.00
Dagen består af ankomst og 2 dele(kl. 10.00-10.50 og kl. 11.00-11.50)