Særligt tilrettelagte forløb
Dette forløb er for specialklasser. Vi ved, at det at skulle undervises et nyt sted, kan være overvældende for jeres målgruppe. Derfor har vi sat tid af til at møde jer, inden forløbet starter. På den måde ankommer I til rolige omgivelser, og I kan også nå at spise en snack, gå på et kort eventyr blandt hajerne, sige hej til yndlingsfisken og sætte stemningen for dagen. Det giver ro for eleverne at møde Kattegatcentret, dyrene og deres undervisere, før forløbet starter..
Tang - en bæredygtig ressource
Tang bliver mere og mere populært, og vi ser det fx i tørret form på supermarkedets hylder. Vi vil gerne lære jeres elever lidt mere om tang end den sporadiske viden, de støder på i hverdagen. Derfor sætter vi i skolelaboratoriet fokus på, hvad tang og tangs indholdsstoffer kan anvendes til, og hvordan vi kommer til at bruge det i fremtiden..
Håndbold i skolen
Håndbold er en nationalsport i Danmark, og det er jo tydeligt hvorfor.
MEN - Håndbold er meget mere end det vi ser i tv.
Det handler om samspil, koordination, fællesskab, glæde, dynamik og høj puls. Håndbold kan spilles på rigtig mange måder, både udendørs og indendørs, for store og små, nybegyndere og øvede. Vi lover at alle får bolden i hånden og et stort smil på.
Vi tager udgangspunkt i DGI håndboldkoncepterne, så det er muligt at spille Max Totalhåndbold, Total håndbold og Street håndbold.
Bibliobitternes verden
Dette forøb tilbyder en anderledes introduktion til Åby eller Gellerup Bibliotek.
Med en iPad i hånden skal eleverne i bedste PokemonGo-stil finde rumvæsner, der kaldes Bibliobitter.
Bagefter er der mulighed for at læse og hygge og eventuelt spise medbragte madpakker.
Idé til supplering:
I forbindelse med besøget kan eleverne også få lavet lånerkort. Det vil kræve ca. 30 minutter mere. Eller vi kan aftale et separat besøg.
Biblioteksorientering i faglitteraturen
Skal jeres klasse lave et projekt og har brug for at finde faglitteratur?
Vi laver en særlig kurateret bogudstilling baseret på jeres elevers emne, så alle får en bog med hjem. Herefter skal eleverne selv ud på faghylderne og lede efter mere litteratur.
Den gode bibelhistorie - en fortælleoplevelse
Hvis I lytter godt efter, når I træder ind i Vor Frue Kirke, er det næsten som om, I kan høre munkene synge, ligesom de gjorde, da de for længe siden havde gudstjenester i kirken. For hvert trin I går ned ad trappen til Kryptkirken, går I 100 år tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, kirken blev bygget omkring år 1060.
Efter at øjnene har vænnet sig til mørket, og I har hørt lidt om Kryptkirkens historie, får I fortalt en bibel-historie. De gamle mure og de levende lys danner rammen for et fortællerum, hvor der er god tid og ro til at fordybe sig i bibelhistorien.
Escape the Library
En sjov og engagerende introduktion til biblioteket. Med udgangspunkt i gåder kendt fra escape rooms sender vi eleverne på en skattejagt i biblioteket. Eleverne lærer at bruge bibliotekets kernefunktioner, herunder lånerkort, reserveringshylden, fagnummersystemet og udlånsautomaterne.
En sjov og anderledes måde at træne samarbejde og problemløsning på, der samtidig ruster eleverne til at bruge biblioteket på egen hånd til skolearbejdet i fremtiden.
Byvandring - Aarhus under besættelsen
Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.
Påsken i billeder
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.
I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.
Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.
Studieforløb: Indspilning i lydstudie
Brug Studieforløbet hos Musikforeningen MONO som mål for arbejdet med et eller flere stykker musik i sammenspilsundervisningen. Det giver et spændende mål at arbejde hen mod, en stor oplevelse på dagen og et færdigt produkt at tage med efterfølgende. Studieforløbet kan bruges i forbindelse med sammenspilshold, kor, musicals, bands eller noget helt femte. Studieforløbet foregår i det 2400kvm store øvehus MONORAMA, hvor mere end 500 musikere arbejder.