Om seksuelle ligestillingsdebatter fra 1800-tallet til i dag

Danskernes syn på seksualitet og samliv har ændret sig betydeligt gennem historien. I dette forløb tages eleverne med på en rejse tilbage i seksualitetshistorien med udgangspunkt i udvalgte seksuelle ligestillingsdebatter, der har formet vores opfattelser af køn og sex i dag.

”Hello, my name is Yusuf. I am 7 years old. I wear a Kippah. I like to play football.”

Sådan begynder én af de fem små fagbøger, hvor forskellige børn, der hver bærer sin religions karakteristiske (hoved)beklædning, præsenterer sig selv.

I projektet møder eleverne børn fra en jødisk, kristen, muslimsk, buddhistisk og sikh baggrund og stifter bekendtskab med religionerne gennem netop beklædningsgenstande, symboler og hellige steder.

Undervisningsforløbet imiterer tilblivelsen af en udstilling - gruppearbejdet bliver en kurateringsproces og fremlæggelse bliver til fernisering.

I stort set alle danske kirker findes et orgel. Med sine mange forskellige stemmer og klange kan orglet imitere mange forskellige instrumenter, og dermed spille som et helt orkester. Orglet spiller både til barnedåb, bryllup og begravelse. På den måde udgør orglet lydsporet til ritualer og fortællinger, der tematiserer menneskelige grundstemninger som glæde, sorg, tomhed og fylde. Dette lærer eleverne om på et besøg i den lokale kirke.

I Bibelen findes talrige fortællinger om flugt, og for mange mennesker i dag er flugt desværre stadigvæk et uomtvisteligt vilkår. Men hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og begive sig alene ud på en rejse fyldt med farer for at komme til et fremmed land, uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?

Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.

I dette forløb vil vi give evolutionsundervisningen et praktisk og undersøgende perspektiv, som I kan bruge som reference i jeres undervisning fremadrettet. Vi vil med en komparativ dissektion af en 10-armet blæksprutte give eleverne et indblik i udviklingslinjer, biologisk slægtsskab samt give eleverne en forståelse af, og håndgribelige eksempler på begreberne konvergent og divergent udvikling.

Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet evolution, men er især velegnet, når eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som naturlig selektion, klassifikation og variation.

Mennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til - især i et samfund, hvor udviklingen går så stærkt.

Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.