Aktiv matematik med surfskating
På forløbet skabes en kobling mellem bevægelse og læring - eleverne udfolder sig i det aktive rum, og lærer med kroppen og mens hjernen får ro til at optage de faglige begreber.
Den fysiske aktivering foregår på surfskates, som eleverne udstyres med og efter behov instrueres i brugen af.
Bordtennis i skolen
Få input til idrætsundervisningen med ”Bordtennis i skolen”. Her kommer en DGI-instruktør på besøg og står i spidsen for en til flere timers bordtennis.
Timerne planlægges ud fra jeres ønsker og kan bruges som en del af den normale idrætsundervisning eller som et bordtennis-/ketsjerforløb. Det er en god idé, at skolen har en eller flere idrætslærere til stede på dagen, som kan hjælpe med afviklingen. Hvis der er bekneb med plads ved bordene, kan klassen evt. deles op i mindre grupper.
Fodbold i Skolen-En kulturel fodboldoplevelse
Pak rygsækken, spænd sikkerhedsselen, og tag med på en rundrejse i fodboldens fantastiske verden!
"Fodbold i skolen" er en sjov og lærerig rejse, der giver dig mulighed for at udforske fodbold fra mange forskellige sider. Her handler det ikke kun om at score mål – det handler om glæde, samarbejde og udvikling på og uden for banen! Hver lektion er fyldt med energiske aktiviteter, der både udfordrer din krop og styrker dit samarbejde med de andre klassekammerater.
Surfskating - hvor land & vand mødes
Succesoplevelser. Gå-ind-i-sig-selv-fokus. Flow. Sjov & Bevægelse.
Surfskating handler om at lære at bruge kroppen på en super fed måde og at føle succes ved at lære noget, man ikke tror, man kan mestre.
Det ser måske svært ud - men alle kan være med!
Det handler om at lære at surfe asfalten på speciel designede surfskates, som oprindeligt er udviklet til surftræning til når havet er fladt.
Crossfit
Vi tilbyder:
- Social og fælles motion, uanset niveau, styrke og baggrund
- Rå og anderledes rammer, centralt på havnen i Aarhus
- Dit ønskede setup
Kom til en sjov, hård og lærerig time i Aarhus Crossfit!
Badminton i skolen/SFO
Badminton målrettet jeres skole eller SFO – alle klassetrin.
Timerne planlægges ud fra jeres ønske og kan bruges som en del af den normale idrætsundervisning eller som et badmintontema. Det er en god idé, at skolen har en eller flere idrætslærere til stede på dagen, som kan hjælpe ned afviklingen. DGI sørger for nogle hyggelige og aktive timer og tager hensyn til, at mange af børnene ikke har spillet badminton før. Skolen skal sørge for hal, og instruktøren medbringer ketsjere og bolde.
Unikt tilbud i dans på jeres skole
Vil I have et boost til jeres undervisning i Dans og udtryk (Fælles Mål for idræt)?
Så kan Dansk Skoleidræt Østjylland tilbyde en danseworkshop fyldt med ekspressive danseaktiviteter, der tilgodeser elevernes danseglæde og har et fagligt
fokus. Tilbuddet er gratis for medlemmer af Dansk Skoleidræt Østjylland.
Undervisningen varetages af vores dygtige danseinstruktør Elise Anesen
Introduktion til moderne dans
Vi klæder jer på til at se moderne dans hos os og andre steder fremover.
Dans kan bruges i mange forskellige fag, fordi de historier eller temaer, der ligger til grund for forestillingerne er både meget specifikke og universielle. Vi deler gerne vores viden om dans, så I føler jer klædt på til at opleve dans hos os.
Dans kan også bruges til skriveøvelser som anmeldelser, eller man kan debatere og give konstruktiv kritik på sin oplevelse.
Dans for alle klassetrin
Skal din klasse have nogle gode oplevelser med dans og kreativ bevægelse?
Vi kan tilbyde workshops og små forløb for skolebørn i alle aldre.
Atletik - Løb, spring og kast i folkeskolen
Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål for 6.-8. klasse inden for løb, spring og kast under kompetenceområdet "Alsidig idrætsudøvelse".
Gennem udvalgte atletikdiscipliner introduceres eleverne for arbejdsmetodik til indlæring af motoriske færdigheder som løb, spring og kast. I undervisningsforløbet samarbejder eleverne om at indlære tekniske færdigheder, der kan italesættes og udtrykkes gennem forskellige aktiviteter og konkurrencer.