Klar, Parat - Tennisstart!

Navn
DGI Østjylland

DGI Østjylland tennis tilbyder ”Klar, Parat – Tennisstart” - et koncept der viser hvordan tennis bliver legende let for alle.

Oplev hvordan tennis kan blive legende let for alle årgange, uanset niveau og alder. DGI stiller instruktør, ketsjere og bolde til rådighed og varetager undervisningen for en dag af elever og lærere. Eleverne får en anderledes idrætsundervisning med garanti for succesoplevelser, uanset niveau. Lærerne får lavpraktiske værktøjer til at se hvordan ketsjersport hurtigt kan indlæres gennem leg.

Boksetime

Navn
FAK

FAK´s boksetime er en introduktionstime til boksning, hvor alle kan deltage uanset størrelse og temperament. Timen er bygget op som træningen i en bokseklub bare uden at man slår på hinanden.

Boksetræning - fællesskab i sporten.
Det er altid dejligt at befinde sig i et godt træningsfællesskab. Boksning er ingen undtagelse. Nogle tror, at det kun handler om at slå løs på en modstander, men der er tale om en respektfuld træningsform, hvor man respekterer hinanden og de regler, der er i et boksetræningslokale.

Dans - forholdet mellem rum, tid og mennesker

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Dans er langt mere end bevægelse til musik – det er forholdet mellem rum, tid og mennesker

Dans er ballet, cha cha cha og afrikansk dans. Dans er hiphop og tango og dans er moderne dans og jive. Dans er kunstneriske iscenesættelser, og dans er samvær.
Med ULF-forløbet i dans, får I mulighed for at stifte bekendtskab med ét danseområde, som I i samarbejde med underviseren har valgt inden forløbet.

I løbet af de to moduler vil vi:

Cirkus i folkeskolen

Navn
Cirkus Tværs

Vi er glade for at kunne tilbyde cirkus for ALLE i folkeskolen.

Vi kører et forløb, der typisk vil fordele sig over 3 gange af 2 timer. Det foregår i Cirkus Tværs' lokaler i Gellerup, hvor der er alverdens cirkus grej. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige cirkus-dicipliner på en sjov og aktiv måde og vil gennem leg og forskellige øvelser blive udfordret både fysisk og socialt.

Forløbet kan også bruges som inspiration til cirkus forløb på skoler og vi kan arbejde med forestillingsopbygning og inspiration til forskellige cirkusnumre.

Folkedans på skemaet

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Vi sætter gang i forsamlingen med instruktion af an lang række forskellige folkedanse og gør det i en festlig og afslappet atmosfære. "Duo Kapela" spiller traditionel musik fra bl.a. Danmark, England, Polen, Frankrig og Balkan og instruerer i bl.a. balkan-kædedanse i skæve taktarter, polsk klappedans, engelske rækkedanse med fart over feltet og gamle danske kreds-/ kvadrilledanse og sanglege.

Den Blå Skole, sejlads og vandaktiviteter

I sejlbådene, i kajakken og på sup-boardet bliver I udfordret både individuelt og som klasse. Sammen skal I styre fartøjet, sætte sejl og navigere på Aarhus Bugt. Der er masser af opgaver ombord, så der er brug for at hele besætningen arbejder sammen.
Udover at sejle jolle og styre kajakken, lærer I selvfølgelig også en masse om de naturfænomener, der har betydning for, om fartøjet rent faktisk sejler derhen, hvor I ønsker.
Det handler om samarbejde, innovation og problemløsning - og masser af sjov, bevægelse og læring!

Prøv at spille Squash

Navn
Viby Squash Klub

Har din skoleklasse lyst til at prøve en intens ketchersport, hvor man nemt får pulsen op på maks, så kan Viby Squash Klub tilbyde netop dette med en erfarene instruktører/trænere som kan facilitere en eller flere gange. Det er op til jer.

Wakeboarding på skoleskemaet

Navn
Aarhus Watersports Complex

Aarhus Watersports Complex er den lokale vandsportsforening på Aarhus Ø! 

Vi er klar til at sende jeres elever på vandet, hvor de skal lære at stå på wakeboard, vandski eller SUP. 

Tilbuddet er aktuelt for en skoleklasse á 2 timers varighed, hvor alle får prøvet kræfterne af med vandsport. I de to timer har I begge kabler inkluderet og arrangementet er passende for op til 30 elever. 

Springhal med instruktør

Navn
DGI-Huset Aarhus

Undervisning i redskabsaktiviteter, hvor der arbejdes med opvarmning, balance, spring på airtrack-springbane og trampolin og balance- og styrkeøvelser i mange redskaber.
Forløbet er skabt for at introducere eleverne til Spring- og redskabsgymnastik, samt vigtigheden af sikkerhed ved dette. 

 

Basketball i skolen

Inkluderende bevægelse for alle børn
Børnebasketfonden arbejder ud fra en undervisningsplan på seks gange, og vi laver gerne længere forløb. Vores primære fokus er, i samarbejde med idrætslærerne, at give eleverne en god oplevelse af, hvad man kan lære med en bold. Heri indgår færdigheder som at kaste, gribe og drible. Vi arbejder grundigt og systematisk med læring af de grundlæggende færdigheder - og har oparbejdet en god erfaring med, at alle elever opnår et stort udbytte, samtidig med at de bevæger sig en masse og har det sjovt.