Parkour Forløb

Navn
Aarhus Parkour

Parkour-forløb er til idrætsundervisning, hvor man lærer børnene om parkour og alle de teknikker og træningsmetoder, der følger med. Et klassisk forløb strækker sig over 2-3 gange og består af 2-4 timer.

Man lærer om alle basale vaults, præcisionsarbejde, styrketræning og meget mere.

Forløbet er læringsrigt for både elever og undervisere.

Cirkus for modtageklasser

Navn
Cirkus Tværs

Kom og prøv kræfter med rigtige cirkusdicipliner hos Cirkus Tværs i Gellerup
Lær at jonglere, gå på line, lave masse af akrobatik og meget meget mere.
Der vil til alle forløb være tilknyttet to kompetente instruktører.
De vil starte dagen med legende opvarminig og derefter løfte sløret for teknikkerne bag diciplinerne.
Vi har god erfaring med at lave forløb formodtageklasser, og det har vist sig at være en succes for alle klassetrin.
Forløbet strækker sig over 3 uger - en dag pr. uge i 2 timer (formiddag)
Cirkus er sjovt, sprogløst og multikommunikerende

Legende Let Ballet i indskoling/SFO

Navn
Balletforening Danmark

Kunst, bevægelse, sanser og følelser – æstetiske læreprocesser i børnehøjde. Luk op for en verden, der inspirerer til kreativ dans og samskabelse. Med et Legende Let Ballet-forløb giver I jeres børn mulighed for at træde ind i dansekunstens verden med de motoriske grundsanser som afsæt til mestring og nye kompetencer. Giv jeres børn en "hands-on"-oplevelse i en kunstverden, de måske ellers aldrig vil komme i kontakt med.

 

Skolecurling

Børnene lærer teknisk koordination, taktik og bevægelse gennem sjov introduktion og øvelse i curling. På denne måde har børnene et godt kendskab til spillet, når de er færdige. Forløbet deles op i enkelte moduler, hvor der øves "slide" (skud), fejning, skipning, regler, lege med mere.

Curling for skoler i Aarhus Kommune, foregår i skøjtehallens skole-åbningstid kl. 9.00-14.30 på hverdage.

Ska' vi lege?

Navn
Den Gamle By

Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege 

Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).

Pickleball

Navn
Pakhus77

Vi har ved Pakhus77 bygget 3 udendørs pickleball baner.

Pickleball er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Det er en ketsjersport, der spilles med en let bold og et paddle (som et hårdt bat), som blev opfundet i USA for over 50 år siden.
Pickleball spilles på en bane i badmintonstørrelse og et tennis-lignende net og bruger elementer fra andre ketjser/bat spil som tennis, squash, badminton og bordtennis. Det spilles både som single og double.

Dansekort - Dans og kreativ bevægelse

Hånd, skulder, knæ. Cirkel, zigzag, streg. Løfte, liste, dreje. Snegl, ild, springvand.” 
Dansekort er konkrete ord, øvelser og inspiration til at skabe bevægelse, dans og legende kreativitet på en nem måde, hvor alle kan være med. Kreativ dans ansporer til at skabe egne unikke, scenekunstneriske ideer med udgangspunkt i elevernes egen fantasi. 

Dansekort-konceptet er udarbejdet med inspiration fra dansepædagog Rudolf Laban.

Dansekort for indskoling