
En mobil eldreven seng danner rammen om et “eksplosivt” møde mellem urkrafterne i Rødhætte og Ulven. Men hvem æder hvem, hvad og hvorfor, i klimakampen? Komisk og crazy gadeteater om fristelser, grådige vaner og appetit på livet.
Forestillingen er inspireret af nutidens værdi-clashes mellem kapitalisme og klima-aktivisme, forbrug og bæredygtighed – som en sjov og kærlig opfordring til at skifte grådige vaner ud med appetit på livet.
Det er komisk gadeteater og civilisationskritik, i et stærkt dansant og fysisk teaterudtryk.
Forestillingen er skabt som gadeteater, men fungerer glimrende indendørs i en stor sal, hvor der er plads til de store fysiske udladninger.
... der er fart over feltet i en forfriskende skæg og ganske skarp udgave af det gamle eventyr... der har fået en ordentlig tur i vridemaskinen.
Teateravisen.dk
CO produktion med Bora Bora.
Skuespillere: Marika Rocca og Bjørn W. Olesen
Forestilling og workshops forbinder sig til FNs 12 verdensmål for bæredygtig udvikling; Ansvarligt forbrug og produktion.
Spilleareal: 9 x 9 meter (8 x 8 meter) Strøm: 230 volt
- at give en sjov og kærlig opfordring til at skifte grådige vaner ud med appetit på livet.
Forestillingen kan kombineres med workshop i fysisk teater og kreativ dans.
Her fortæller vi også lidt om baggrunden for at lave vores udgave af Rødhætte & Ulven, som har rødder flere hundrede år tilbage og kan findes i mange kulturer.
Forestilling og workshops forbinder sig til FNs 12 verdensmål for bæredygtig udvikling; Ansvarligt forbrug og produktion.
En workshop med “tumultagtige” tilstande af flyveture, kæberaslere og poetiske,
komiske og kropslige møder.
Her danser, kæmper og leger vi sammen og følelser bliver omsat til fysiske
og æstetiske udtryk.
Vi inspireres af kreativ dans, kontaktimprovisation, stagefight
og det fysiske teaters mimik og komik og laver små korte visninger for hinanden undervejs.
Tumult dans er for alle.
Se mere https://teatretbeagle.dk/workshop/
Eleverne kan med fordel have læst eller fået læst/fortalt Rødhætte & Ulven. Også gerne gamle mere "drabelige" udgaver af eventyret.
Vi tænker at man med fordel kan snakke og debattere med eleverne om hvordan et bæredygtigt kødforbrug kan se ud. Fx et liv med mere appetit på livet end på kød. Kødproduktionen i blandt andet Danmark har store negative konsekvenser for biodiversitet på land og i vand.
Forestillingen anvender et komisk formsprog ("tegneserie teater") til at fortælle nogle voldsomme handlinger og historier.
Ude på jeres skole
Priser:
kr. 16.800 ved max. 300 tilskuere (kr. 8400 efter refusion)
kr. 14.040 inkl. moms ved max. 150 tilskuere (kr. 7020 efter refusion)
25 procent rabat for forestilling nr 2 samme dag
Teatret Beagle har puder og bænke til ca 100 børn.
Det kan suppleres med flere bænke og bord, stående i halvcirkel mod spillearealet.
Hvis der er en fornuftig publikums opbygning kan vi fint spille for mange børn og voksne.
Vi har tidligere spillet for 300 børn.
Vi spiller både uden- og indendørs.
