Dansekort - Dans og kreativ bevægelse
“Hånd, skulder, knæ. Cirkel, zigzag, streg. Løfte, liste, dreje. Snegl, ild, springvand.”
Dansekort er konkrete ord, øvelser og inspiration til at skabe bevægelse, dans og legende kreativitet på en nem måde, hvor alle kan være med. Kreativ dans ansporer til at skabe egne unikke, scenekunstneriske ideer med udgangspunkt i elevernes egen fantasi.
Dansekort-konceptet er udarbejdet med inspiration fra dansepædagog Rudolf Laban.
Dansekort for indskoling
Apollonian Circles
TRÆD IND I EN DRØM OG BLIV BLÆST BAGOVER
Træd ind i et drømmelignende univers. Scenen er erstattet af et stort bord, hvor du både sætter dig til rette og sætter dit præg på aftenen. På bordet serveres en unik og utraditionel musikalsk koncert- og kunstinstallation, som smages til i fællesskab. Forvent drømmelignende smage med noter af elektronisk musik, jazz, teater og performancekunst.
KROP
Seksualundervisning:
- Hvorfor kan man ønske at ændre på sin krop?
- Hvordan kan det være, at vi i dag er mere blufærdige, end vi var i 1970’erne?
- Hvilken betydning har køn for påklædning, og hvorfor er det sådan?
- Hvorfor har kropsidealer ændret sig gennem tiden?
- Hvad kan man gøre for at bryde med stereotype kropsidealer?
Forløbet KROP handler om normer, tabuer og idealer for kroppen i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv.
Spejlvendt
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?
Hajer på tværs - tværfagligt matematikforløb
Dette forløb kombinerer matematik, natur/teknologi og faglig læsning.
Eleverne får et varieret oplæg om hajer, mens vi går rundt til de forskellige akvarier. Undervejs inddrager vi de levende dyr i dialog og opgaver, ligesom eleverne får lov til at røre ved hajhud, tænder og andre genstande, der styrker forståelsen.
Helmut på flugt
I Bibelen findes talrige fortællinger om flugt, og for mange mennesker i dag er flugt desværre stadigvæk et uomtvisteligt vilkår. Men hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og begive sig alene ud på en rejse fyldt med farer for at komme til et fremmed land, uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?
Når du har sagt A....
Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.
Kamel, kanel og andre krydderier
Fortællingen om Jesus’ fødsel er én af kristendommens mest kendte og indgår som en del af en kristendomskundskabsfaglig kanon. Derudover er julefortællingen også en del af dansk kultur. Selvom mange kender til stjernen over stalden, Maria, Josef, de hellige tre konger, hyrderne, oksen og æslet, så er det de færreste, der ved, at fortællingen er blevet krydret. For eksempel står det ikke i juleevangelierne, at Maria rider på et æsel, at de banker på flere steder, at stalden er fuld af dyr, eller at der kommer tre hellige konger m.m.
PRES
En højaktuel forestilling om Oxy, SoMe, Fomo og andre pissefarlige forkortelser.
Der er pres på unge i dag. Sociale medier, uddannelse, venner, forældre, selvbillede og samfundets præstationskrav presser på i en ofte overfyldt hverdag. Samtidig er tiden fyldt med politiske intentioner, distraktioner og nye quick fixes som løsninger til de problemer, man som ung kan støde sig på.
Bryd ud af Gellerup Bibliotek
Klassen præsenteres for en historie, hvor de ved en fejl er blevet spærret inde på Gellerup Bibliotek.
Derfor skal eleverne samarbejde om at løse nogle koder, der giver adgang til at åbne en låst nøgleboks. Når koderne er løst, kan dørene til biblioteket åbnes.
Klassen deles i to hold, som derfor konkurrerer mod hinanden om at løse koderne først.
Tilbydes på Gellerup Bibliotek i oktober og november 2025.
Tilmelding: gellerupbibliotek@aarhus.dk