Fra råvarer til frokost, besøg Føtex Skæring

Er du madkundskabslærer og vil vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet "Fra råvarer til frokost", der kan bruges både i valgfaget i udskolingen og i det obligatoriske fag. Her inviteres eleverne til at dykke ned i en del af historien, og de får en forståelse for forskellige tilberedningsteknikker og grundmetoder i fremstillingen af elementer til smørrebrød. Og så prøver de selvfølgelig kræfter med madlavningen selv.

Liv i rummet

Navn
AARHUS GYMNASIUM

På jagt efter liv i universet: Hvad skal der til?

Astronomer og fysikere er nået så langt i deres forskning og forståelse af universet, at de er begyndt at lede efter liv i andre solsystemer. I 1990’erne blev den første eksoplanet fundet, 
og siden er det gået stærkt med at finde nye kloder og andre stjerner end Solen.

Plastik med perspektiv, besøg Martin Høft A/S

Er du lærer i de naturvidenskabelige fag og vil gerne vise dine elever, hvordan fagene bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Plastik med perspektiv - fra affald til ressource”, hvor eleverne dykker ned i plastens egenskaber, i anvendelse af plast og plast som ressource, og de laver undersøgelser med mikroplast, nedbrydningsforsøg og bliver blandt andet klogere på forskellige produktionsformer med plast – og på, hvordan vi kan undgå at plast ender i havene og naturen.

Vores solsystems fødsel og død

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Vores sol blev dannet for ca. 4,5 mia. år siden. Med sin udstråling, har Solen skabt gunstige livsbetingelser her på Jorden, men desværre vil den ikke ”leve” for evig; om ca. 4,5-5 mia. år vil den udtømme sin energikilder og dø. Inden det sker, vil Solen udvide sig voldsomt og dens brændende, flere tusinder grader varme overflade vil omslutte Jorden. Solen giver os liv, men den vil også tage det fra os. På dette forløb vil vi se på udviklingen på vores solsystem og Solens livscyklus. 

Syrer og baser i din hverdag

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Kemidetektiver på sporet af ioner

Med udgangspunkt i kemi, der findes i husholdningen, undersøger vi syrer og baser. Vi er detektiver, som skal finde ioner i ukendte opløsninger ved hjælp af diverse forsøg med eksempelvis rødbedesaft - og så skal vi selvfølgelig lære om sikkerhed i laboratoriet.
Vores samarbejde kan tilpasses således, at forløbet kan bruges som en del af den almindelige kemiundervisning i folkeskolen.

Lys, liv og planteceller

Navn
AARHUS GYMNASIUM

I dette forløb lærer eleverne om fotosyntese; processen hvorved planter, alger og cyanobakterier bruger solenergi til at lave sukker ud fra vand og kuldioxid og frigiver ilt som et affaldsprodukt. Livet på Jorden har været afhængig af lys gennem 4,5 milliarder års evolution. De første organismer, der udførte fotosyntese, var cyanobakterier, hvorfra de allerældste fossiler - 1,9 milliarder år gamle – stammer.

Design et værelse, besøg Aarhus TECH

Besøg maleruddannelsen på Aarhus TECH, og giv dine elever et indblik i en malers verden

I dette forløb til matematik og H/D "Design et værese - matematik i farver" skal eleverne oprette deres eget malerfirma og løse en række maleropgaver for en kunde. De beskæftiger sig både med matematiske og håndværksmæssige kompetencer som geometri, areal- og procentregning, opmåling, målestoksforhold, skitsering, materialevalg og produktfremstilling.

Grafik, design og trykmetoder - Lasertryk.dk

Besøg et trykkeri, og giv dine elever et indblik i hvordan det de lærer i billedkunst bruges i virkeligheden

I dette forløb til billedkunst "Grafik, design og trykmetoder" arbejder eleverne med briktryk og linoleumstryk, hvor de skal lære om lag-på-lag tryk, og hvordan man kommunikerer et visuelt budskab. Klassen skal undervejs i forløbet besøge et trykkeri eller en grafisk virksomhed, hvor de bliver klogere på, hvordan man arbejder med grafisk design samt hvilke forskellige trykmetoder, der bliver anvendt i en design og/eller trykproces.