PovertyWalk & foredrag: Byvandring m/ hjemløs

Povertywalk – stemmer fra gaden tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider. Det er givende for både guider og deltagere at høre om udsattes liv med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Især er det vigtig, at deltagerne på en PovertyWalk får forståelse for, at socialt udsatte også er en bidragende del af samfundet. PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. Povertywalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for udsattes livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund.

Journalist for en dag

Navn
Aarhus Business College

Få kendskab til journalistik, medier og reklame

Lad dine elever udforske deres indre journalist på Aarhus Handelsgymnasium. Eleverne vil både få viden om journalistisk arbejde og afprøve deres egne evner inden for området. Forløbet er udformet som en temadag, hvor eleverne får kendskab til, hvordan en journalist eller kommunikationsmedarbejder bruger forskellige medier i virksomhedens kommunikation med omverdenen. Temadagen veksler mellem oplæg, workshops og små øvelser.

Unge og samfund

Navn
Aarhus Business College

Forståelse for samfundsfaglige sammenhænge

Temadagen vil afspejle en samfundsfaglig problematik. Det kunne fx være demokrati, velfærd, integration, ulighed eller klima, og emnet vil kunne belyses lokalt, nationalt eller internationalt, og med vægt på økonomiske eller politiske aspekter.
Elevernes samarbejdskompetence bliver sat i spil, når deres tilegnede viden skal omsættes til praksis i dagens afsluttende øvelse. Dagen kan tilpasses grundskolens ønsker og behov.

 

Unge og jura

Navn
Aarhus Business College

Forstå den jura, som du møder i dagligdagen.

Juraen sniger sig ind alle steder, hvad enten vi er på TikTok og Instagram, spiller Fortnite, ser Paradise Hotel eller opholder os i det offentlige rum. Kom på besøg på HHX-gymnasiet og bliv klogere på de regler og love, vi møder i vores hverdag.

Førstehjælpskursus

UNO-Friluftscenter afholder førstehjælpskurser og førstehjælpsinstruktørkurser for medarbejdere i Aarhus Kommune. Hos os kan I både få genopfrisket et tidligere kursus eller tage et nyt. UNO Friluftscenter har dygtige og erfarne instruktører som arrangerer et spændende kursus med rollespil, hands-on øvelser og teori.