Oplev verdens biodiversitet
Middelhavet, Ørkenen, Bjergskovene og Troperne.
Tag på en rejse verden rundt gennem Væksthusene med vores formidler. Hvordan ser planterne ud forskellige steder i verden, og hvorfor er der forskel? Hver klimazone byder på et nyt perspektiv på naturen og de forunderlige arter, som findes på kloden.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Natursyn til debat
Naturen er et produkt, en vild kraft, kilde til videnskabelig udforskning, smuk og farlig. Vi beskriver naturen på mange måder. I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige natursyn påvirker, hvad vi sætter fokus på, og hvilke konsekvenser det har for naturen.
På opdagelse i hele verden
Børnene går sammen med formidleren på opdagelse i Væksthusenes fire klimazoner. Undervejs mærker de på egen krop, hvordan temperaturen og fugtigheden ændrer sig. I Middelhavshuset dufter vi til krydderurter, i ørkenen kigger vi på, hvordan planter kan forsvare sig og i bjergskoven lytter vil til dyrene og finder ud af, hvor kaffen gror. I Tropehuset skal vi tælle sommerfuglene, imens vi får varmen i tårnet. Og til sidst finder vi ud af, hvor mange børn der skal stilles oven på hinanden for at nå helt op til toppen af den højeste palme.
Trigonometri
Hvad er trigonometri, og hvad kan vi bruge det til?
Elever i 9. klasse skal stifte bekendtskab med trigonometrien. For nogle elever er det et abstrakt og svært emne at forstå, især hvis de ikke ved, hvad det bruges til.
Trigonometri bliver brugt mange steder i virkeligheden – for eksempel af arkitekter, ingeniører og spiludviklere. Det bruges til at bygge broer, finde højden på et træ uden at skulle klatre op i det, og til at få figurer til at bevæge sig realistisk i computerspil.
Enzymer og fødevareproduktion
Fra mikroorganismer til mad:
Enzymer og deres rolle i fødevareproduktion
I bioteknologi beskæftiger vi os med teknologier, hvor der bruges levende organismer eller dele fra levende organismer til produktionsprocesser eller undersøgelser. Det kan eksempelvis
være produktion af ost, is og meget andet.
Fra råvarer til frokost, besøg Føtex Skæring
Er du madkundskabslærer og vil vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet "Fra råvarer til frokost", der kan bruges både i valgfaget i udskolingen og i det obligatoriske fag. Her inviteres eleverne til at dykke ned i en del af historien, og de får en forståelse for forskellige tilberedningsteknikker og grundmetoder i fremstillingen af elementer til smørrebrød. Og så prøver de selvfølgelig kræfter med madlavningen selv.
Liv i rummet
På jagt efter liv i universet: Hvad skal der til?
Astronomer og fysikere er nået så langt i deres forskning og forståelse af universet, at de er begyndt at lede efter liv i andre solsystemer. I 1990’erne blev den første eksoplanet fundet,
og siden er det gået stærkt med at finde nye kloder og andre stjerner end Solen.
Plastik med perspektiv, besøg Martin Høft A/S
Er du lærer i de naturvidenskabelige fag og vil gerne vise dine elever, hvordan fagene bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Plastik med perspektiv - fra affald til ressource”, hvor eleverne dykker ned i plastens egenskaber, i anvendelse af plast og plast som ressource, og de laver undersøgelser med mikroplast, nedbrydningsforsøg og bliver blandt andet klogere på forskellige produktionsformer med plast – og på, hvordan vi kan undgå at plast ender i havene og naturen.
Vores solsystems fødsel og død
Vores sol blev dannet for ca. 4,5 mia. år siden. Med sin udstråling, har Solen skabt gunstige livsbetingelser her på Jorden, men desværre vil den ikke ”leve” for evig; om ca. 4,5-5 mia. år vil den udtømme sin energikilder og dø. Inden det sker, vil Solen udvide sig voldsomt og dens brændende, flere tusinder grader varme overflade vil omslutte Jorden. Solen giver os liv, men den vil også tage det fra os. På dette forløb vil vi se på udviklingen på vores solsystem og Solens livscyklus.
Syrer og baser i din hverdag
Kemidetektiver på sporet af ioner
Med udgangspunkt i kemi, der findes i husholdningen, undersøger vi syrer og baser. Vi er detektiver, som skal finde ioner i ukendte opløsninger ved hjælp af diverse forsøg med eksempelvis rødbedesaft - og så skal vi selvfølgelig lære om sikkerhed i laboratoriet.
Vores samarbejde kan tilpasses således, at forløbet kan bruges som en del af den almindelige kemiundervisning i folkeskolen.