Booktalk

Inspiration til bogdroppere, læseheste, gyserfreaks, kærlighedsnarkomaner, fantasyelskere osv. – der vil være noget for alle! 

Bagefter er der mulighed for at læse og hygge og eventuelt spise medbragte madpakker. 

Kend dit bibliotek for 0.-10. klasse

Kend dit bibliotek er en grundlæggende orientering om biblioteket og materialesamlingen.

Besøget kan tilrettelægges efter lærerens ønsker og klassens behov, men vil typisk indeholde:

  • Dialog om biblioteket og de muligheder, det rummer
  • Rundvisning
  • Introduktion til bibliotekets hjemmeside med fokus på at lære at finde frem til relevant litteratur
  • Evt. introduktion til eReolen GO!, Filmstriben og faktalink
  • Tid på egen hånd til at udforske biblioteket og materialerne

Håndbold i skolen

Navn
DGI Østjylland

Håndbold er en nationalsport i Danmark, og det er jo tydeligt hvorfor.

MEN - Håndbold er meget mere end det vi ser i tv.

Det handler om samspil, koordination, fællesskab, glæde, dynamik og høj puls. Håndbold kan spilles på rigtig mange måder, både udendørs og indendørs, for store og små, nybegyndere og øvede. Vi lover at alle får bolden i hånden og et stort smil på.

Vi tager udgangspunkt i DGI håndboldkoncepterne, så det er muligt at spille Max Totalhåndbold, Total håndbold og Street håndbold.

Jesus og juleevangelierne

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Eleverne skal i dette forløb arbejde med de to forskellige juleevangelier i Bibelen. De skal undersøge, hvad der rent faktisk står i juleevangelierne, og hvordan traditionen har tilført fortællingen krydderi. 

Eleverne starter i et udefra-perspektiv, hvor de systematisk undersøger julevangelierne hos Matthæus og Lukas. Eleverne møder senere indefra-perspektivet, hvor de arbejder med præsteinterview om juleevangelierne i en nutidig og trosmæssig sammenhæng. 

Påsken basic

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

I foråret holder alle elever i Danmark påskeferie. En ferie hvor nogle af dagene har navne; Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag.

I dette projekt får eleverne kendskab til den vigtigste og ældste kristne højtid, nemlig påsken. Projektet hedder Påsken Basic, fordi der sættes fokus på basal viden om, hvorfor påske fejres i kristendommen, og hvad der egentlig ligger bag de enkelte helligdage i påsken.

I projektet bidrager film, fortælling og musik på hver sin måde til at formidle denne basisviden om den kristne påske for eleverne.

Det hemmelige bibliotek

Når bøgerne på biblioteket ikke lånes af nogen, ryger de ned i den mørke kælder. Der står de så, med ryggen, til fyldt med historier, der kan få mit hjerte til at briste eller bære eller svimle af lykke. Jeg har hentet to af bøgerne, som er hemmelige, til de bliver åbnet:

Det hemmelige bibliotek 1 (For 3.-5. klasse)
Hej der, kom indenfor
Så skal jeg vise dig
En historie, der drejer rundt og rundt
Den flakser afsted med vinden
Og trøster den, der græder
Og hjertet spjætter en hopsasa

Re:formation . teser, tro og tvivl

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin. Projektet blev udarbejdet i anledningen af reformationsjubilæet i 2017, som var 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser. Teserne satte reformationen i gang.

Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark og Fællessang.