Solens Folk

Navn
Moesgaard

Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.

1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.

Forløbet kan også foregå på engelsk

Ska' vi lege?

Navn
Den Gamle By

Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege 

Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).

Hvad skal vi tro?

Hvad vil det sige at tro? Hvad er forskellen på, at tro på sig selv, tro på Gud eller at tro på tandfeen? Hvordan kan vi tro på, at den mad vi spiser, faktisk er det, vi tror, den er? Og hvordan ved vi, om vi skal tro på det, nogen fortæller os? Der er så mange ting, vi kan tro på i verden, så hvad skal vi egentlig vælge at tro?

Naturens Spisekammer

Naturens Spisekammer er et spændende formidlingsinitiativ. Her får eleverne mulighed for både at lære om jagt og natur samt tilberede en dejlig vildtret, som en afslutning på forløbet. 

Vi tager udgangspunkt i hele fasaner/ænder, som vi kigger grundigt på og anvender brystkødet fra.  

Det er vigtigt at give børnene nogle gode solide naturoplevelser, der appellerer til alle sanser. Dette forløb tydeliggør, at maden har haft et liv, inden det havner i køkkenet. Vi sætter desuden fokus på bæredygtighed og miljømæssige påvirkninger.

FaunaSpillet

FaunaSpillet - Biodiversitet og bæredygtighed i indskolingen” er en endags-workshop med spil, leg og læring om dyr og bæredygtighed.

Med "FaunaSpillet" leger klassen sig igennem et lærerigt teaterpædagogisk forløb; og mærker på egen krop, at bier, natur og mennesker er afhængige af hinanden, og at i biernes verden er fællesskab alfa og omega.

Dansekort - Dans og kreativ bevægelse

Hånd, skulder, knæ. Cirkel, zigzag, streg. Løfte, liste, dreje. Snegl, ild, springvand.” 
Dansekort er konkrete ord, øvelser og inspiration til at skabe bevægelse, dans og legende kreativitet på en nem måde, hvor alle kan være med. Kreativ dans ansporer til at skabe egne unikke, scenekunstneriske ideer med udgangspunkt i elevernes egen fantasi. 

Dansekort-konceptet er udarbejdet med inspiration fra dansepædagog Rudolf Laban.

Dansekort for indskoling