Stjerners liv og død
Stjerner dannes, lever og dør. Det kan være svært at begribe, når deres liv udspiller sig over milliarder af år. I workshoppen kommer eleverne igennem rejsen fra støv til stjerne. Undervejs kommer vi godt rundt i det ydre rum og møder mange af universets fascinerende fænomener.
Stråling, kernekraft og radioaktivitet
Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet.
Kære krop, svære krop
Rammen for læringsforløbet er Steno Museets udstilling “Kære krop, svære krop”. Her formidles forskellige tiders kropsidealer i et kulturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan de har udviklet sig frem til i dag. Eleverne forholder sig aktivt til spørgsmål om, hvor kropsidealer kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de påvirker os.
Stjerners liv og historier i Planetariet
Kom og oplev det bedste, stjernehimlen har at byde på. I Planetariet lærer eleverne om universets fænomener og ser de fjerne stjerner på nattehimlen lidt tættere på. Vi følger en stjerne fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på stjernehimlen.
Planetarium: Stjernehimlen i aften
Dagslys er intet problem for at kigge på stjernehimlen, når man har et planetarie. Her oplever eleverne den aktuelle stjernehimmel over Danmark, og sammen med en formidler går de på opdagelse blandt stjernerne og lærer om universets utrolige fortællinger.
En stjerneprojektor gengiver en tro model af stjernehimlen. Eleverne udforsker den aktuelle stjernehimmel, og måske er en planet eller to synlig for tiden. Desuden hører de om historien bag stjernebillederne med stjernerne som vejvisere og pejlemærker.
Historisk Rundvisning
Få fortællingen om fregatten Jyllands lange historie fra krigsskib til kongeskib, fra vrag til kulturarv, om søslag og togter til fjerne lande og om den menige sømands tilværelse og vilkår.
På en historisk rundvisning på fregatten Jylland får I en anderledes, autentisk og følbar historietime.
Skattejagt for minimatroser
Skattejagt for minimatroser er en sjov og legende måde at lære om historie på.
I fortællingen er der ledetråde, og hvis børnene lytter godt efter, kan de finde 6 forskellige nøgler gemt på skibet, som til sidst kan åbne kongens skattekiste fyldt med ”guldmønter”.
Bøger & Begejstring
Skal dine elever inspireres til læsning?
Bøger & Begejstring handler om at inspirere til nye læseoplevelser på en måde, hvor eleverne deltager aktivt.
Formålet er at "sparke" til læselysten, og at eleverne møder litteraturen på en anderledes måde.
Aftal med biblioteksformidleren, hvis man har særlige ønsker til sin klasse!
Skattejagt for minimatroser
Skattejagt for minimatroser er en sjov og legende måde at lære om historie på.
I fortællingen er der ledetråde, og hvis børnene lytter godt efter, kan de finde 6 forskellige nøgler gemt på skibet, som til sidst kan åbne kongens skattekiste fyldt med ”guldmønter”.
Tematisk Rundvisning: "Fregatten: En Hybrid"
Tematisk rundvisning "Fregatten Jylland: En Hybrid - Mellem Tradition og Fornyelse"
Få fortællingen om fregatten Jyllands status som hybrid i en brydningstid. Hør uddybende om, hvordan skibet i sin samtid var både gammeldags og nytænkende, hvordan samfundet ombord var mærket af politiske brydninger, hvordan det var at arbejde på skibet til vands dengang og hvordan der er at arbejde på skibet til lands i dag.