Kend din faglitteratur
Vi introducerer eleverne til bibliotekets faglitteratur og til simple søgninger på vores hjemmeside. Eleverne lærer at begå sig i bibliotekets faglitterære afdeling og DK5-systemet, og de sendes på opgaver ud i biblioteket.
Skal jeres klasse lave et projekt og har brug for at finde faglitteratur til specifikke emner? Så kan vi også have relevante fagbøger klar og målrette forløbet til det.
Escape the Library
En sjov og engagerende introduktion til biblioteket. Med udgangspunkt i gåder kendt fra escape rooms sender vi eleverne på en skattejagt i biblioteket. Eleverne lærer at bruge bibliotekets kernefunktioner, herunder lånerkort, reserveringshylden, fagnummersystemet og udlånsautomaterne.
En sjov og anderledes måde at træne samarbejde og problemløsning på, der samtidig ruster eleverne til at bruge biblioteket på egen hånd til skolearbejdet i fremtiden.
Kroppens Rejse, besøg Bøgeskovhus Plejehjem
Er du N/T lærer fag og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Kroppens rejse”, hvor eleverne dykker ned i den rejse, vores krop gennemgår gennem livet. De tegner og taler om menneskets anatomi, lærer, hvordan livsstil kan påvirke kroppen og får en forståelse for, hvad der sker med kroppen, når vi bliver ældre.
Skab Musikken - fra sangskrivning til scene
Skab Musikken er et kreativt og fællesskabsbaseret musikforløb, hvor eleverne prøver kræfter med at skabe original musik helt fra bunden. Eleverne inddeles i bands, skriver en sang, øver sangen som band, indspiller den i studiet og til sidst, fremfører den live på scenen foran familie og venner. Det er stort, det er nervefrembringende, og det er en vild oplevelse.
Lær at se naturen
Frøen, der kvækker. Duften af nyslået græs. Vi “ser” naturen med alle vores sanser - hvis vi altså husker at lægge mærke til den. I denne workshop åbner eleverne deres øjne, ører, næse og mund, så de kan øve sig i at opdage alt det, naturen har at tilbyde.
Oplev verdens biodiversitet
Middelhavet, Ørkenen, Bjergskovene og Troperne.
Tag på en rejse verden rundt gennem Væksthusene med vores formidler. Hvordan ser planterne ud forskellige steder i verden, og hvorfor er der forskel? Hver klimazone byder på et nyt perspektiv på naturen og de forunderlige arter, som findes på kloden.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Natursyn til debat
Naturen er et produkt, en vild kraft, kilde til videnskabelig udforskning, smuk og farlig. Vi beskriver naturen på mange måder. I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige natursyn påvirker, hvad vi sætter fokus på, og hvilke konsekvenser det har for naturen.
På opdagelse i hele verden
Børnene går sammen med formidleren på opdagelse i Væksthusenes fire klimazoner. Undervejs mærker de på egen krop, hvordan temperaturen og fugtigheden ændrer sig. I Middelhavshuset dufter vi til krydderurter, i ørkenen kigger vi på, hvordan planter kan forsvare sig og i bjergskoven lytter vil til dyrene og finder ud af, hvor kaffen gror. I Tropehuset skal vi tælle sommerfuglene, imens vi får varmen i tårnet. Og til sidst finder vi ud af, hvor mange børn der skal stilles oven på hinanden for at nå helt op til toppen af den højeste palme.
Cirkus i folkeskolen
Vi er glade for at kunne tilbyde cirkus for ALLE i folkeskolen.
Vi kører et forløb, der typisk vil fordele sig over 3 gange af 2 timer. Det foregår i Cirkus Tværs' lokaler i Gellerup, hvor der er alverdens cirkus grej. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige cirkus-dicipliner på en sjov og aktiv måde og vil gennem leg og forskellige øvelser blive udfordret både fysisk og socialt.