Gratis seksualundervisning til 7.-9. klasse

Navn
Sex & Samfund

Undervisningen
Sex & Samfunds undervisere går i dialog med eleverne og inddrager dem aktivt i undervisningen. Der bliver bl.a. vist små film, billeder og materialer, der relaterer sig til emnet.

Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra klassens ønsker til emner. Det kan fx være grænser, den første gang, følelser, sociale medier, prævention, sexsygdomme, kroppen, rettigheder m.m.
 

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Navn
Den Gamle By

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.

Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.

Fantasiordbogen for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.

Sigurds Rumrejse

Hvor stort er rummet?
Hvordan er det at komme derud?
Findes der liv andre steder end på Jorden, og kan vi  en dag bosætte os på andre planeter?

Sigurd Barrett er klar med sit nye store formidlingsprojekt, teaterkoncerten SIGURDS RUMREJSE, som bringer jeres elever med på en eventyrlig rejse ud i rummet. Med digital teknologi vil publikum opleve tredimensionelle galakser og planeter, og selveste Andreas Mogensen medvirker som hologram. Han har nemlig lavet film til forestillingen ude på Den Internationale Rumstation, som indgår i forestillingen.

Vitello

Teaterforestillingen "Vitello" spiller igen i Musikhuset Aarhus i foråret 2026. Forestillingen er baseret på Kim Fupz Aakesons populære bøger af samme navn. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i folkeskolen - ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.

FREESTYLER – Skolekoncert for mellemtrinnet

Navn
Aarhus Jazz Orchestra

Besøg Aarhus Jazz Orchestra i Musikhuset Aarhus og oplev det helt nye interaktive skolekoncert-koncept fyldt med svedig funk, swingende jazz, sprudlende kreativitet og freestylerap. 

Det 18 personer store bigband er teamet op med en af Danmarks bedste freestyle-rappere, Pede B, som sammen med orkestret og skolebørn i mellemtrinnet vil udforske ligheder og forskelle mellem freestylerap og det at improvisere jazz på et instrument.

Kordag for 2.-4. klasse

Navn
Østjyllands Musiklærerforening

Tilmeld jer en glad og musikalsk kordag med Kirsten Juul Seidenfaden ved roret. 

Denne gang er der et overordnet tema for sangene, nemlig "Venskab". Der vil være sange om at være gode venner, sange om at være uvenner, om at føle sig udenfor og forkert.

I modtager 5-6 sange (noder og lydfiler) som I kan øve på forhånd. På dagen samler Kirsten op så vi om eftermiddagen kan slutte af med en stor koncert for forældre, søskende og andre interesserede. 

Stompdag med BEATbussen

Navn
Østjyllands Musiklærerforening

Velkommen til en dag med masser af rytme, sang og bevægelse. BEATbussen fører jer gennem et musikprogram, med STOMP som gennemgående tema. Vi vil spille på spande, flasker, koste, fælge, stokke, diverse trommer, keyboard, mikrofon-sang mm. Vi vil også lave et kæmpe fælles band med CUPSONG.

Der er fokus på en stor fællesskabsoplevelse, hvor vi først og fremmest skal have det sjovt sammen med musik. Dagen slutter med en lille koncert for de fremmødte, hvor vi bl.a. vil stompe et kendt musikhit.