Sallys far bander... ad helvede til
Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende?
Hvorfor er de overhovedet opfundet, når nu man aldrig må bruge dem?
Og må man egentlig ikke det?
Projektet indledes med oplæsning af den kendte børnebog Sallys far bander, skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Herefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er, og hvad de betyder. Eleverne undersøger også forskellen på bandeord og skældsord og sætter ord på, hvad man egentlig kan gøre, når det hårde sprog først er sluppet løs.
Det store i det små
I november 2023 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen for børn, som indeholder 90 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i Højskolesangbogen for børn er ikke børnesange, men sange om menneskelivet, som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen, f.eks. i faget kristendomskundskab.
RIVALER
Rivaler er en historie om venskab, fjendskab og indædt konkurrence. Det er stærk skolegårdspoesi med buksevand og begmænd, sherifstjerner og fredagsolfert.
Det er selvværd og selvtillid sat på hård prøve, i en barndommens og ungdommens junglelov.
Hands on-kursus: Kom godt afsted på cyklen
Alt hvad du har brug for at vide, inden du tager din klasse med på cykeltur.
Bliv klædt på til trygt at kunne tage klassen med på cykeltur. På kurset får du værktøj i hånden og prøver enkle tjek og cykelreparationer. Du kommer også ud at cykle en tur, hvor organisering og instruktioner bliver trænet.
Oplæg til lærere om Dialogværkstedet
I skoleåret 2025/2026 tilbyder Fredens Hus gratis dialogværksteder til udskolingsklasser, hvor vi gennem en række samtaleøvelser med fokus på tro, religion og livssyn, giver eleverne redskaber til at opnå dybere forståelse mellem eleverne på tværs af forskellighed.
Dialogværksted
Fredens Hus i Gellerup tilbyder gratis dialogværksteder for udskolingselever, designet til at engagere eleverne i dybdegående refleksion og dialog om tro, religion og livssyn. Initiativet har til hensigt at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig i at udtrykke deres synspunkter og lytte til andres.
Alexander Tovborg – Divine Comedy på ARoS
ARoS præsenterer den hidtil største museumsudstilling af den danske kunstner Alexander Tovborg. Udstillingen: Divine Comedy understreger ARoS’ engagement i at fremme dansk kunst og nye danske stemmer.
Tovborg, som er født i 1983, er en af sin generations mest interessante kunstnere og bedst kendt for sine malerier, hvis motiver på en gang er romantiske og ultramoderne. Glæd dig til at opleve en tankevækkende og personlig udstilling, som for første gang samler mere end 200 værker – malerier, skulpturer og papirværker – fra hele kunstnerens karriere.
Vikingernes eventyr - Da verden åbnede sig
I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?
De første indvandrere
Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.
Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.
1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.
1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.
Fri os fra det onde
Som enten bonde, borger eller adelig lever vi et helt liv i den danske middelalder. Vi præsenteres for middelalderens retfærdighed og de muligheder, man har på landet og i byen. Til sidst rejser vi ind i skærsilden, og ser hvordan livets fristelser dømmer os i døden