Med udgangspunkt i det velbevarede våbenfund fra Illerup Ådal oplever vi et stort jernalderslag udkæmpe sig om ørene på os. Vi følger optakten til slaget, kampens hede undervejs, og er med til de efterfølgende ofringer til guderne.
Sammen følger vi familien på flugt, den kæmpende soldat og slutteligt de sejrende krigskonger.

Periode: Romersk jernalder, år 205 evt.

Forløbet kan også foregå på engelsk.

Med udgangspunkt i et af de bedst bevarede moselig, Grauballemanden, forsøger vi at finde ud af, hvem han var, hvordan han døde og hvorfor. Sammen undrer vi os over, hvad det vil sige at ofre i jernalderen. Hvad er forskellen på at være et offer for noget og et offer til noget?

Periode: Jernalder 500 fvt.- 800 evt.

1 time: som beskrevet herover

1½ time: Som forløbet på 1 time, men med mere fordybelse i de enkelte stop.

Her anbefaler vi forløbet på 1½ time.

Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.

1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.

Forløbet kan også foregå på engelsk

”Hello, my name is Yusuf. I am 7 years old. I wear a Kippah. I like to play football.”

Sådan begynder én af de fem små fagbøger, hvor forskellige børn, der hver bærer sin religions karakteristiske (hoved)beklædning, præsenterer sig selv.

I projektet møder eleverne børn fra en jødisk, kristen, muslimsk, buddhistisk og sikh baggrund og stifter bekendtskab med religionerne gennem netop beklædningsgenstande, symboler og hellige steder.

I Bibelen findes talrige fortællinger om flugt, og for mange mennesker i dag er flugt desværre stadigvæk et uomtvisteligt vilkår. Men hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og begive sig alene ud på en rejse fyldt med farer for at komme til et fremmed land, uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?

Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.

Fortællingen om Jesus’ fødsel er én af kristendommens mest kendte og indgår som en del af en kristendomskundskabsfaglig kanon. Derudover er julefortællingen også en del af dansk kultur. Selvom mange kender til stjernen over stalden, Maria, Josef, de hellige tre konger, hyrderne, oksen og æslet, så er det de færreste, der ved, at fortællingen er blevet krydret. For eksempel står det ikke i juleevangelierne, at Maria rider på et æsel, at de banker på flere steder, at stalden er fuld af dyr, eller at der kommer tre hellige konger m.m.

Mennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til - især i et samfund, hvor udviklingen går så stærkt.

Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

Trylleblik er en billedbog om en pige på flugt med sin familie. Familiens flugt er fuld af farer, men pigens bedstemor har lært hende at bruge et trylleblik, som hjælper pigen til at bruge sin fantasi i vanskelige situationer.

I arbejdet med bogen skal eleverne eksempelvis ændre bogens handling gennem den danskfaglige øvelse Flip-Flap. Hermed får eleverne mulighed for at digte med og lave ændringer i noget fra billedbogen, som de undrer sig over.

Eleverne skal i dette forløb arbejde med de to forskellige juleevangelier i Bibelen. De skal undersøge, hvad der rent faktisk står i juleevangelierne, og hvordan traditionen har tilført fortællingen krydderi. 

Eleverne starter i et udefra-perspektiv, hvor de systematisk undersøger julevangelierne hos Matthæus og Lukas. Eleverne møder senere indefra-perspektivet, hvor de arbejder med præsteinterview om juleevangelierne i en nutidig og trosmæssig sammenhæng.