
Hun overvejer, om hun nogensinde skal iføre sig den hvide uniform igen. Hende, der ellers bestod alle sine eksaminer med 12-taller og følte at meningen med livet var at drage omsorg for andre. Den nats stuegang ændrede alt.
Den unge sygeplejerske, Flora, er på en alt for lang nattevagt på hospitalet. Hun er efterhånden vant til det. Hun bevæger sig adræt gennem hospitalets gange. Doserer medicinen med sikker hånd. Og ser patienterne. Virkelig ser dem.
Men det, der begynder som en rolig, stjerneklar nat i december, udvikler sig til en uendelig kavalkade af kriser på den kronisk underbemandede afdeling.
I FLORA kombineres fortællingen om en sygeplejerskes endeløse nattevagt med den større historie om de politiske beslutninger, som har udpeget retningen for vores sundhedssystem. Her møder du et væld af patienter, pårørende, læger, ambulanceførere og portører. Og for hvert møde gives et nyt perspektiv på velfærdssamfundets betydning i den enkeltes liv.
FLORA er en international co-produktion af skotske og internationalt anerkendte kompagni Vanishing Point og aarhusianske (og internationale) Teater Katapult.
- At eleverne får et unikt indblik i sygeplejerskens verden
- At eleverne bliver præsenteret for stærke menneskelige fortællinger og et kritisk blik på sundhedsvæsenets udfordringer
- At eleverne får stof til eftertanke om velfærdssamfundet, ansvar, etik og egne værdier
- At eleverne får mulighed for at tale om, hvordan vi som samfund og enkeltpersoner tager ansvar for hinanden — og hvad der sker, når systemerne begynder at vakle
Et teaterværksted kan tilkøbes for 1500 kr. pr. klasse. Det kan ligge enten før eller efter forestillingen og foregår enten på teatret eller på skolen.
Forestillingen foregår i BlackBox. Indgang A (Se oversigtskort)
På grupper af 10 elever bliver billetprisen 70,- pr. elev
Kontakt administrator@katapult.dk for priser
Spilletid vides ikke endnu