Fantasiordbogen for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.

Sigurds Rumrejse

Hvor stort er rummet?
Hvordan er det at komme derud?
Findes der liv andre steder end på Jorden, og kan vi  en dag bosætte os på andre planeter?

Sigurd Barrett er klar med sit nye store formidlingsprojekt, teaterkoncerten SIGURDS RUMREJSE, som bringer jeres elever med på en eventyrlig rejse ud i rummet. Med digital teknologi vil publikum opleve tredimensionelle galakser og planeter, og selveste Andreas Mogensen medvirker som hologram. Han har nemlig lavet film til forestillingen ude på Den Internationale Rumstation, som indgår i forestillingen.

Vitello

Teaterforestillingen "Vitello" spiller igen i Musikhuset Aarhus i foråret 2026. Forestillingen er baseret på Kim Fupz Aakesons populære bøger af samme navn. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i folkeskolen - ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.

Romanjagt

Kom med på jagt efter den gode læseoplevelse! 

Romanjagten giver alle elever mulighed for at finde en bog, der fanger netop deres interesse – og derigennem opleve glæden ved at læse et selvvalgt litterært værk. Forløbet er designet til at styrke læselysten, forbedre elevernes evne til fordybende læsning og styrke deres generelle faglige koncentration. Forløbet sætter fokus på fordybelse, vedholdenhed og opmærksomhed – og på, hvordan både ydre og indre rammer påvirker vores evne til at engagere os i en tekst.

På opdagelse i streger og striber

Eleverne bliver introduceret til graphic novel-genren og til arbejdet med at lave deres egen tegneserie. Målet er at give eleverne en masse læseinspiration og samtidig introducere dem til graphic-novel genren, ved at de selv skal være kreative.
Eleverne skal individuelt eller i mindre grupper tegne og skrive en historie samt arbejde kreativt med figurudvikling. I får også inspiration til populære grafiske romaner, som I kan få læselyst til at låne.

Lydbanko

Eleverne præsenteres for en interaktiv litteraturoplevelse, hvor lyd, billede, tekst og handling kædes sammen. Eleverne skal lytte til den sjove og lidt uhyggelige historie om Far Genfærd og den lille klæbeånd, mens de hører lyde og finder dem på bankoplader. 

Der er mulighed for, at eleverne samtidig kan få en rundvisning på biblioteket samt få oprettet lånerkort. Læs mere om, hvordan man bliver oprettet her: Opret bruger | Aarhus Bibliotekerne

Axel elsker biler-rap

De fleste børn kender historien om Axel, der elsker biler, men de færreste har har prøvet at rappe den.

Det skal vi! Undervejs skal børnene selv finde ord, der kan sættes på rytme - og i det hele taget er glæden ved ord, rytme og musik omdrejningspunktet i denne workshop.