Valgplakater

HJÆLP! Jorden er blevet overtaget af aliens – og nu skal der vælges ny leder!

Elevernes opgave er at skabe deres helt egen alien-karakter og designe en kreativ valgplakat, der kan overbevise jordboerne om, at deres alien er det bedste valg.

Hvordan ser din kandidat ud? Hvad står den for? Og hvordan vil den overbevise folk om at stemme på netop den?

Gennem leg, udforskning og sjove øvelser dykker vi ned i demokrati i børnehøjde. Hvem vinder valget?

Livet med de døde

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.

Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?

Klar til opgaveskrivning

En introduktion til informationssøgning, hvor eleverne får færdigheder indenfor søgeteknik og viden om biblioteksbaser og kildekritik. Introduktionen er relevant i forbindelse med projektopgaver i udskolingen.
Vi kommer omkring: Søgeteknik, steder at søge information, kildekritik og rundvisning på Dokk1.

Man er velkommen til at kontakte os omkring booking af andre tider end de programlagte.

Fake News

Foredrag for 7.-10. klasse om, hvordan man navigerer i en verden af fake news.

Det har aldrig været vigtigere at være i stand til at sortere falske, forkerte og fejlagtige nyheder fra de rigtige og sande nyheder. Demagoger og propagandister har altid forsøgt at fordreje nyhederne, men med internettet og moderne computerteknologi, er det blevet uhyggeligt meget nemmere.

Litterære lykkeposer

Har din 4. klasse brug for læseinspiration? Så er dette det helt rigtige tilbud. I dette forløb besøger I Dokk1 to gange. Første gang bliver eleverne interviewet om deres læsevaner (se datoer herunder). Herefter laver vi en pose med bøger til hver elev, som er specielt udvalgt til dem.

Bøgerne låner i ca. 2 måneder, hvor I i den periode afsætter tid til læsning i klassen + snakker om fritidslæsning. Vi aftaler sammen en dato, hvor I kommer tilbage til Dokk1 med bøgerne til en evaluering. 

 

Store Jule-Byggedag – LEGO® Build the Change

Kom med til kæmpe LEGO-jule-bygge-fest på Dokk1.  

Vi vil så gerne julehygge, men vi mangler en masse børn, der vil hjælpe os! 

Til denne LEGO Build the Change workshop skruer vi helt op for julestemningen, når vi skal bygge idéer og opfindelser, der kan sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på vores klode og ikke mindst julen!   

Vi samler seks skoleklasser på Rampen og starter med en introduktion til jule-byggeudfordringen. Herefter bygger børnene deres egne idéer i LEGO-klodser for til slut at dele idéer med os og hinanden.  

FællesSKABet - dans, teater, leg og trivsel

Kunsten at lege sammen: “Raket eller skildpadde? Hoppeborg eller hængekøje? Sky eller solskinBørn er unikke… alligevel er de ens.” 

Med et glimt i øjet og en masse metaforer, bruger vi teater, kreativitet og bevægelse til at lege os ind i hverdagens klassedynamik og sociale spilleregler. Vi retter fokus på social dannelse af det hele menneske, med krop og sind - Vi gør os umage med at lege godt, ikke bare for sjov skyld, men fordi vi bliver klogere på os selv og hinanden.

I flugtens fodspor - På vej mod Europa

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Gratis temadag med MUNDU og Læger uden Grænser

Gør dine elever klogere på EU’s fælles asyl- og migrationspolitik, Frontex og de udfordringer, der opstår, når mennesker på flugt møder Europas grænser. MUNDU og Læger uden Grænsers temadag om flugt er en dag, eleverne ikke glemmer lige med det samme.