Medlem i
3 weeks 1 day
Madkundskab med Mening
– tilbered måltider for sygdomsramte familier i Det Kærlige Skolekøkken
Vil du give dine elever en uforglemmelig dag, hvor madkundskab, livsmestring og fællesskab smelter sammen?
Så er Det Kærlige Skolekøkken et undervisningstilbud, du ikke må overse.
Her træder eleverne ud af klasselokalet og ind i NGO’en Det Kærlige Måltids køkken, hvor de sammen med vores køkkenansvarlige og frivillige tilbereder nærende måltider til familier ramt af alvorlig sygdom.
Vi arbejder med de officielle kostråd, madspild, fødevaresikkerhed, fødevarebevidsthed m.m.
Gennem praksis, dialog og sanselige oplevelser får eleverne indblik i madens betydning for sundhed, omsorg og bæredygtighed – og hvordan måltider kan gøre en forskel for andre.
Forløbet er gratis for skoler i Aarhus kommune og udviklet med udgangspunkt i Fælles Mål for madkundskab (obligatorisk og valgfag - tilpasses niveau og læringsmål) samt FN’s Verdensmål 3, 4, 12 og 17. Det giver eleverne faglighed, perspektiv og ikke mindst følelsen af at gøre en forskel.
Det bliver en dag fyldt med smag, samtale og stærke indtryk – så kom og vær med når vi tænder op for gryderne.
