Kunst og farver
Farveteori og billedfremstilling
Gå på opdagelse i farvernes virkemidler og betydning for kunsten. I dette forløb får eleverne indblik i centrale begreber inden for farveteori, samt hvordan de er anvendt i både installationskunst og malerier på ARoS.
Besøg i samlingen
ARoS’ hovedværker
Omvisningen tager jer på en tur gennem vores faste samling både i og uden for museets aktuelle udstillinger. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de vigtigste og mest kendte værker. Notér i bookingen, om I har særlige ønsker til forløbet samt hvilke dele af samlingen, I ønsker at fokusere på.
Besøg i særudstilling
Aktuelt på ARoS
Eleverne får en rundvisning i en af vores tidsbegrænsede særudstillinger. Indholdet af rundvisningen afhænger af den specifikke udstilling. Se en oversigt over ARoS’ aktuelle særudstillinger her. Notér i bookingen hvilken særudstilling, I ønsker at se, og om I har særlige ønsker til rundvisningen.
Kunst og analyse
Billedanalyse midt i kunsten
Forløbet introducerer eleverne til billedanalytiske metoder, som de sammen med omviseren afprøver på museets kunstværker.
Guldalder og Det Moderne Gennembrud
ca. 1800 – 1890
Forløbet giver eleverne indblik i guldalderens særlige kendetegn; periodens symbolsprog, motivvalg og idyllisering af motivet. Vi runder af ved det moderne gennembrud, hvor eleverne vil blive præsenteret for den modreaktion, der opstod i årene omkring 1870 – 1890.
Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med romantikken, guldalderen og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning.
Beachvolleyball
Lær at spille beachvolley udenfor i vores beachpark eller indenfor i Beachdomen.
Har du i forvejen erfaring med volleyball, vil du få en forståelse for, at beachvolley ikke blot er volleyball i sand. Spilforståelse, strategi og en del af teknikken er forskellige. Der er mere bevægelse, og en stor del af spillet handler om at kæmpe for det - at tro på, at du kan nå, hvad der synes helt håbløst. Og vinden spiller en faktor, som du skal lære at håndtere ift serv og hævninger.
Omviserens yndlingsværker
Passion og personlige møder
Vores omvisere brænder for kunsten. Mellem ARoS’ mange udstillede værker har de særlige favoritter og værker med særlig betydning for netop dem, som de gerne vil vise jer. Vores dygtige omvisere er studerende på videregående kunstfaglige uddannelser og kan bidrage med nye perspektiver på elevernes kunstoplevelser. Forløbet er en god introduktion til ARoS og en god måde at blive klogere på kunsten.
Sandsport for hundredvis
Oplagt til en sjov dag i sandet, hvor store grupper skal rystes sammen
Modernisme
ca. 1890 – 1950
Forløbet introducerer eleverne til modernismen – fra ca. 1890 - 1950. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de forskellige bevægelser, der opstod i forlængelse af modernismen og deres arbejde med et mere abstrakt billedmedie. Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med modernisme og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning. Forløbet kan også bruges i en historisk kontekst omkring perioden.
Virksomhedsbesøg på Aarhus Teater
Når man går i teatret, ser man som regel kun skuespillerne, men der er mange mennesker, der har arbejdet på forestillingen både før, under og efter. Med dette virksomhedsbesøg kommer eleverne bag scenen og ser hvad der skal til for at drive et teater. De vil også få kendskab til de forskellige typer jobs, man kan have på et teater. De vil måske møde teatermalere, sceneteknikere, skræddere, rekvisitører eller lys- og lydteknikere.