Verdensmål i øjenhøjde
FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.
To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.
Teaterværksteder - på Aarhus Teater
I teaterværkstedet er dine elever i centrum.
Med en kombination af fysiske og mentale øvelser, der sætter krop og hoved i spil, oplever eleverne et både personligt og aktuelt møde med Aarhus Teaters forestillinger.
Eleverne bearbejder forestillingens tematik og æstetiske greb, og får en unik mulighed for at forstå sig selv i forhold til forestillingen.