Seksualundervisning:

• Hvorfor kan man ønske at ændre på sin krop?
• Hvordan kan det være, at vi i dag er mere blufærdige, end vi var i 1970’erne?
• Hvilken betydning har køn for påklædning, og hvorfor er det sådan?
• Hvorfor har kropsidealer ændret sig gennem tiden?
• Hvad kan man gøre for at bryde med stereotype kropsidealer?

Forløbet KROP handler om normer, tabuer og idealer for kroppen i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv.

Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?

Sex & Samfunds undervisning ruster børn og unge til at forholde sig aktivt og reflekteret til køn, krop, sex og seksualitet og til at kunne træffe gode valg i relation til seksuel sundhed og trivsel med udgangspunkt i oplysning, demokrati og rettigheder.

Sex & Samfunds undervisere går i dialog med eleverne og inddrager dem aktivt i undervisningen. Der bliver bl.a. vist små film, billeder og materialer, der relaterer sig til emnet.

Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Haven i havet er et fællesfagligt naturfagsforløb, der er målrettet udskolingen og den fællesfaglige naturfagsprøve. Forløbet er bygget op omkring et besøg i Kattegatcentrets maritime nyttehave, men vi anbefaler, at man arbejder videre med emnet efterfølgende i en elevstyret projektperiode eller ved én eller flere lærerstyrede lektioner. Booker man forløbet, modtager læreren baggrundsviden samt ideer til det videre arbejde.

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende. 

Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.

Hvorfor ser dyrene ud som de gør, hvor lever de, og hvordan genkender vi dem?

Vi kigger på dyrene i børnehøjde, og giver eleverne svar på spørgsmål som “hvorfor er rødspætten helt flad?" eller "hvordan kan det være, at hummeren har to forskellige kløer?"

Vi stiller spørgsmålene til eleverne, når vi kigger på dyrene og undersøger, hvordan man overlever i det blå ocean.

Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.

Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.

Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.