De første indvandrere
Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.
Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.
1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.
1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.
Fri os fra det onde
Som enten bonde, borger eller adelig lever vi et helt liv i den danske middelalder. Vi præsenteres for middelalderens retfærdighed og de muligheder, man har på landet og i byen. Til sidst rejser vi ind i skærsilden, og ser hvordan livets fristelser dømmer os i døden
Under angreb
Med udgangspunkt i det velbevarede våbenfund fra Illerup Ådal oplever vi et stort jernalderslag udkæmpe sig om ørene på os. Vi følger optakten til slaget, kampens hede undervejs, og er med til de efterfølgende ofringer til guderne.
Sammen følger vi familien på flugt, den kæmpende soldat og slutteligt de sejrende krigskonger.
Periode: Romersk jernalder, år 205 evt.
Forløbet kan også foregå på engelsk.
Aftryk fra havet
Dyk ned i en kreativ og eksperimenterende verden inspireret af havets dyre- og planteliv i denne spændende workshop, hvor vi bl.a. arbejder med fiskeaftryk. Med teknikken "Gyotaku", der stammer fra Japan, vil vi skabe spændende værker ved at lave tryk med fisk på papir eller stof. Børnene får mulighed for at udforske forskellige materialer og værktøjer, mens de lærer en gammel tradition, der kombinerer natur og kunst. Børnene kommer også til at udforske andre forskellige ting, bl.a.
Mosens ofre
Med udgangspunkt i et af de bedst bevarede moselig, Grauballemanden, forsøger vi at finde ud af, hvem han var, hvordan han døde og hvorfor. Sammen undrer vi os over, hvad det vil sige at ofre i jernalderen. Hvad er forskellen på at være et offer for noget og et offer til noget?
Periode: Jernalder 500 fvt.- 800 evt.
1 time: som beskrevet herover
1½ time: Som forløbet på 1 time, men med mere fordybelse i de enkelte stop.
Her anbefaler vi forløbet på 1½ time.
Naturens Superkræfter
Det eneste der overgår fantasi, er virkeligheden. Vi undersøger naturens vildeste superkræfter gennem specifikke dyrearter og egenskaber, og sammenligner med med de velkendte superhelte - og skurke!
Solens Folk
Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.
1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.
Forløbet kan også foregå på engelsk
Sol, jord og måne
Jorden drejer rundt om Solen, Månen drejer rundt om Jorden og de drejer alle om sig selv. Det kan være svært at forestille sig og holde styr på.
I denne workshop bygger eleverne deres egne modeller og får igennem forskellige aktiviteter og konkrete undersøgelser en aktiv oplevelse af, hvordan Jorden, Solen og Månen bevæger sig i forhold til hinanden.
Tør du tage med? - fællesskab og mod
Hvad er et fællesskab for en størrelse? Hænger det sammen med det at være modig og er mod egentlig det samme for dig, for mig og for alle andre? Tør du mon tage med, slippe sanserne fri og hoppe ind i et fællesskab, hvor vi sammen tør?
Mine, dine og verdens grænser
Hvor går grænsen for fantasien, for kærligheden eller for din egen tro på dig selv? Hvordan bryder vi med vores grænser og hvorfor er noget grænseoverskridende? Hvor går din grænse i forhold til min grænse og hvor går verdens grænser?