Rundvisning: Fremtidsmennesket

Navn
Naturhistorisk Museum

Kom med på opdagelse i museets nyeste særudstilling, Fremtidsmennesket!

Året er 2035, og vilde teknologier er blevet hverdag: Du kan klone dine kæledyr, ændre dit udseende, fikse dit humør med et hjerneimplantat, og finde den perfekte partner med AI.

I dette forløb kommer eleverne med på en rundvisning i udstillingen, hvor de får chancen for at afprøve seks forskellige teknologier. 

'Mad for fremtiden' med Martin Keller

Navn
Dansk Vegetarisk Forening

Et oplæg med smag, sang og stof til eftertanke – for elever og forældre.

Hvordan hænger vores madvaner sammen med klima, sundhed og biodiversitet? Og hvordan kan vi – gennem oplysning, smag og fællesskab – inspirere til mere bæredygtige valg?

I dette gratis undervisningsforløb får jeres skole besøg af naturformidler Martin Keller, kendt fra Naturpatruljen og Martin og Ketil. Med stor energi og erfaring som formidler inviterer Martin både elever og forældre ind i en levende og reflekterende samtale om fremtidens mad.

Indhold:

Litterære lykkeposer

Har din klasse brug for læseinspiration? Så er dette det helt rigtige tilbud. I dette forløb besøger I Dokk1 to gange. Første gang bliver eleverne interviewet om deres læsevaner (se datoer herunder). Herefter laver vi en pose med bøger til hver elev, som er specielt udvalgt til dem. Bøgerne låner i ca. 2 måneder, hvor I i den periode afsætter tid til læsning i klassen + snakker om fritidslæsning. Vi aftaler sammen en dato, hvor I kommer tilbage til Dokk1 med bøgerne til en evaluering. 

Kan det hellige måles?

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Hvad betyder det egentligt, at noget er helligt, og kan det hellige måles?
Har alle mennesker noget, de betragter som helligt?
Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre men ikke for en selv?

Disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projektet.

Med udgangspunkt i begrebet hellig begynder projektet i byen Jerusalem, som er en meget betydningsfuld by for jødedommen, kristendommen og islam. Der er mange konflikter i byen, blandt andet fordi man ikke kan blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører.

Dilemmapodcast

Find din egen mening og del den med andre i en dilemmapodcast.

Med udgangspunkt i dilemmaer hentet fra Børnetelefonen, indspiller eleverne deres egen dilemmapodcast. De skal forholde sig til andre børns problemer og give dem gode råd og bud på mulige løsninger. 

Valgplakater

HJÆLP! Jorden er blevet overtaget af aliens – og nu skal der vælges ny leder!

Elevernes opgave er at skabe deres helt egen alien-karakter og designe en kreativ valgplakat, der kan overbevise jordboerne om, at deres alien er det bedste valg.

Hvordan ser din kandidat ud? Hvad står den for? Og hvordan vil den overbevise folk om at stemme på netop den?

Gennem leg, udforskning og sjove øvelser dykker vi ned i demokrati i børnehøjde. Hvem vinder valget?

Livet med de døde

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.

Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?