Axel elsker biler-rap
De fleste børn kender historien om Axel, der elsker biler, men de færreste har har prøvet at rappe den.
Det skal vi! Undervejs skal børnene selv finde ord, der kan sættes på rytme - og i det hele taget er glæden ved ord, rytme og musik omdrejningspunktet i denne workshop.
Sallys far bander... ad helvede til
Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende?
Hvorfor er de overhovedet opfundet, når nu man aldrig må bruge dem?
Og må man egentlig ikke det?
Projektet indledes med oplæsning af den kendte børnebog Sallys far bander, skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Herefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er, og hvad de betyder. Eleverne undersøger også forskellen på bandeord og skældsord og sætter ord på, hvad man egentlig kan gøre, når det hårde sprog først er sluppet løs.
Det store i det små
I november 2023 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen for børn, som indeholder 90 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i Højskolesangbogen for børn er ikke børnesange, men sange om menneskelivet, som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen, f.eks. i faget kristendomskundskab.
The Lion Who Roared All Night
Det er midt om natten, en løve går videre til en strand, og han brøler... Han vækker alle havets skabninger og skaber en frygtelig panik – en panik, der breder sig fra bølgerne og helt ud til månen. Hvorfor brøler løven?
Kom med på den episke fortælling om en løve, der brøler hele natten, fortalt af to små krabber - den ene modig, den anden rædselsslagen.
OBS: Forestillingen foregår på letforståeligt engelsk.
Sallys Far
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!
Store Jule-Byggedag – LEGO® Build the Change
Kom med til kæmpe LEGO-jule-bygge-fest på Dokk1.
Vi vil så gerne julehygge, men vi mangler en masse børn, der vil hjælpe os!
Til denne LEGO Build the Change workshop skruer vi helt op for julestemningen, når vi skal bygge idéer og opfindelser, der kan sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på vores klode og ikke mindst julen!
Vi samler seks skoleklasser på Rampen og starter med en introduktion til jule-byggeudfordringen. Herefter bygger børnene deres egne idéer i LEGO-klodser for til slut at dele idéer med os og hinanden.
FællesSKABet - dans, teater, leg og trivsel
Kunsten at lege sammen: “Raket eller skildpadde? Hoppeborg eller hængekøje? Sky eller solskin? Børn er unikke… alligevel er de ens.”
Med et glimt i øjet og en masse metaforer, bruger vi teater, kreativitet og bevægelse til at lege os ind i hverdagens klassedynamik og sociale spilleregler. Vi retter fokus på social dannelse af det hele menneske, med krop og sind - Vi gør os umage med at lege godt, ikke bare for sjov skyld, men fordi vi bliver klogere på os selv og hinanden.
Byg og programmér med LEGO Spike Essential
Har du lyst til at bygge og programmere din egen LEGO-robot?
Kom og vær med til at bygge enkle LEGO-modeller med LEGO Spike Essential. Bagefter skal vi lære at styre det vi har bygget med simpel blokprogrammering på iPads. Vi skal prøve at programmere både sensorer, lyd, lys og bevægelser.
Ingen forkundskaber eller erfaring med programmering er nødvendige - alle kan være med.
Skriv gerne din klasse på venteliste, hvis alle billetter er væk - der kan sagtens ske ændringer.
Rødhætte & Ulven -et fysisk teatereventyr
En mobil eldreven seng danner rammen om et “eksplosivt” møde mellem urkrafterne i Rødhætte og Ulven. Men hvem æder hvem, hvad og hvorfor, i klimakampen? Komisk og crazy gadeteater om fristelser, grådige vaner og appetit på livet.
Forestillingen er inspireret af nutidens værdi-clashes mellem kapitalisme og klima-aktivisme, forbrug og bæredygtighed – som en sjov og kærlig opfordring til at skifte grådige vaner ud med appetit på livet.
Se Mørket
Træd indenfor i teltet! Lyset svinder langsomt, vores sanser skærpes, og vi skal på en bevægende rejse ind i mørkets sanselighed. Forseglet i små og store beholdere ligger forskelligt slags mørke gemt: nattemørket fra en sibirisk slette eller en nordisk skov og mørket fra gamle kalkminer. Eller mørket som gemmer sig under trappen, i kælderen og under dynen. Når vi åbner beholderne, kan vi høre mørkets lyde, toner eller ord. Vi kan dufte dets dufte og se det udfolde sig og forandre sig i skyggebilleder.