Hvordan overlever pingviner ekstreme kuldegrader og dyk på op til 500 meter? I vores nye undervisningsforløb om pingviner dykker I ned i deres fascinerende verden og opdager deres unikke tilpasninger!

Pingviner er fascinerende dyr, som er exceptionelt godt tilpasset en barsk natur! Men hvordan kan en havfugl dykke helt ned til 500 meters dybde og holde vejret i helt op til 27 min.? Og hvordan i alverden kan de holde varmen i helt ned til -60 graders kulde?

Hvilken madding er bedst til at fange krabber? Vi deler eleverne ind i hold og fanger krabber i Kattegatcentrets egen havn. Bagefter vejer, måler og kønsbestemmer vi krabberne og giver dem et sundhedstjek – har de har alle ben, og er de angrebet af parasitter? Til sidst udvælger vi de sundeste krabber, som indgår i det afsluttende krabbevæddeløb.

Krabberne lider ikke overlast, men dyreetik er alligevel på programmet, ligesom vi gennemgår krabbernes fysiologi.

Om at føle sig fremmed og om at høre til.

DING! Om kort tid ankommer vi til din destination. Hav venligst dine papirer klar og husk, at ikke alle flytninger er nemme.

Hvordan føles det at være ny? At komme til et sted hvor man ikke forstår noget, ikke kender nogen? Hvor man føler sig anderledes, ikke ser ud som de andre? Og hvad skal det til for at føle sig hjemme? 'Hjem kære hjem' udforsker det at være fremmed og ny på baggrund af fortællinger og erindringer fra immigranter og flygtninge.

Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.

For de yngre klasser er der fokus på kendskab til de mange arter, der lever på Afrikas savanne, og hvordan de sikrer deres egen overlevelse.

Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.

Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.

1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.

1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.

Med udgangspunkt i et af de bedst bevarede moselig, Grauballemanden, forsøger vi at finde ud af, hvem han var, hvordan han døde og hvorfor. Sammen undrer vi os over, hvad det vil sige at ofre i jernalderen. Hvad er forskellen på at være et offer for noget og et offer til noget?

Periode: Jernalder 500 fvt.- 800 evt.

1 time: som beskrevet herover

1½ time: Som forløbet på 1 time, men med mere fordybelse i de enkelte stop.

Her anbefaler vi forløbet på 1½ time.

Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.

1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.

Forløbet kan også foregå på engelsk

Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege 

Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).

Hvor går grænsen for fantasien, for kærligheden eller for din egen tro på dig selv? Hvordan bryder vi med vores grænser og hvorfor er noget grænseoverskridende? Hvor går din grænse i forhold til min grænse og hvor går verdens grænser?

Hvad vil det sige at tro? Hvad er forskellen på, at tro på sig selv, tro på Gud eller at tro på tandfeen? Hvordan kan vi tro på, at den mad vi spiser, faktisk er det, vi tror, den er? Og hvordan ved vi, om vi skal tro på det, nogen fortæller os? Der er så mange ting, vi kan tro på i verden, så hvad skal vi egentlig vælge at tro?