Matematik i bevægelse, besøg Danske Fragtmænd

Er du matematik lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Matematik i bevægelse - logistik i transportverdenen”. I dette undervisningsforløb bliver eleverne klogere på, hvordan transport af varer organiseres, de lærer om lagerstyring og kapacitet, og de arbejder blandt andet med procentregning, brøker, decimaltal og rumfang. De arbejder med programmet GeoGebra til at lave geometriske tegninger, og de skal prøve kræfter med at planlægge fragtruter.

Når du har sagt A....

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, alle varer betales med A, og i skolen lærer eleverne kun om A, men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.

Det store kørekort i verdensmålene

Navn
Kattegatcentret

Verdensmål i Kattegatcentret

Hvordan smager tang? Kan tang bidrage til at mindske sult i verden? Og hvad sker der med livet under overfladen, når havet bliver varmere?
Igennem syv spændende forløb sætter vi de 17 verdensmål under luppen. Vi lader eleverne dykke ned, fordybe sig og undersøge, hvordan havets ressourcer kan være med til at løse nogle af de udfordringer, verden står overfor.

Den etiske kode

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Mennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til - især i et samfund, hvor udviklingen går så stærkt.

Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

Trylleblik

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Trylleblik er en billedbog om en pige på flugt med sin familie. Familiens flugt er fuld af farer, men pigens bedstemor har lært hende at bruge et trylleblik, som hjælper pigen til at bruge sin fantasi i vanskelige situationer.

I arbejdet med bogen skal eleverne eksempelvis ændre bogens handling gennem den danskfaglige øvelse Flip-Flap. Hermed får eleverne mulighed for at digte med og lave ændringer i noget fra billedbogen, som de undrer sig over.

Jesus og juleevangelierne

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Eleverne skal i dette forløb arbejde med de to forskellige juleevangelier i Bibelen. De skal undersøge, hvad der rent faktisk står i juleevangelierne, og hvordan traditionen har tilført fortællingen krydderi. 

Eleverne starter i et udefra-perspektiv, hvor de systematisk undersøger julevangelierne hos Matthæus og Lukas. Eleverne møder senere indefra-perspektivet, hvor de arbejder med præsteinterview om juleevangelierne i en nutidig og trosmæssig sammenhæng. 

Kroppens Rejse, besøg Bøgeskovhus Plejehjem

Er du N/T lærer fag og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Kroppens rejse”, hvor eleverne dykker ned i den rejse, vores krop gennemgår gennem livet. De tegner og taler om menneskets anatomi, lærer, hvordan livsstil kan påvirke kroppen og får en forståelse for, hvad der sker med kroppen, når vi bliver ældre.

Påsken i billeder

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.

I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.

Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.

Byg en vej, besøg NCC i Trige

Er du N/T og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Byg en vej - asfalt & teknologi" . I dette natur/teknologi-forløb får dine elever en forståelse af, hvad asfalt er, hvordan asfalt produceres, alt efter hvilken slags vej det skal bruges til, og hvordan det kan genanvendes. De bliver klogere på, hvordan forskellige belægninger på vejen har betydning for fx bremselængde, slid på dækkene, komfort og støj, og de laver øvelser, hvor de selv får lov at prøve kræfter med at fremstille asfalt.

Matematik på bilværkstedet, MAN Truck & Bus

Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Matematik på bilværkstedet”, hvor eleverne får et spændende indblik i, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling og ræsonnement og tankegang anvendes i mekanikerfaget I forløbet arbejder eleverne med problemløsning, hyppighed og frekvens, ræsonnement og tankegang.