Årets juleforestilling: Julen findes ikke

Navn
Aarhus Teater

Udsolgt

Julen findes ikke - en mystisk julekomedie er en helt ny og fantastisk fortælling om to børns jagt på den fortryllende jul, som alle de arbejdsomme voksne næsten helt har glemt. 

For at sikre velfærden, når ældrebyrden vokser, har statsmedister Helga Antonsen afskaffet alle helligdage – også julen. Folk skal arbejde, arbejde, arbejde og ikke holde fri, og børnene har ubegrænset skærmtid, så de ikke keder sig, når forældrene arbejder.

Skolecurling

Børnene lærer teknisk koordination, taktik og bevægelse gennem sjov introduktion og øvelse i curling. På denne måde har børnene et godt kendskab til spillet, når de er færdige. Forløbet deles op i enkelte moduler, hvor der øves "slide" (skud), fejning, skipning, regler, lege med mere.

Curling for skoler i Aarhus Kommune, foregår i skøjtehallens skole-åbningstid kl. 9.00-14.30 på hverdage.

Workshop om radikalisering og diskrimination

Navn
Pædagogik, Undervisning og Fritid

Workshoppen er et gratis tilbud til alle 9. og 10. klasser og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune. Den fremstår i en helt ny opdateret version, hvor der blandt andet er lagt vægt på vigtigheden af selvstændig kritisk refleksion og handling i forhold til såvel narrativer og netværk. De vidensmæssige nedslag omhandler diskrimination, polarisering, radikalisering og voldelig ekstremisme.

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Navn
Den Gamle By

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.

Animation

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Her er der fokus på animationens vigtigste element - bevægelsen. I workshoppen arbejder vi med små finurlige animationer, og vi undersøger, hvordan en enkelt bevægelse kan rumme eller begynde en lille fortælling. I workshoppen laves animationer med rod i 1800-tallet i kombination med moderne teknologi. 

Laboratorieøvelser til biologi

Navn
Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Biologiformidlingen henvender sig primært til elever fra 8. til 10. klassetrin, men alle er velkomne til at kontakte os.

Vores opgave er at formidle biologi på en inspirerende og spændende måde, som inddrager eleverne og gør dem nysgerrige.

Oplæg og øvelser varetages af biologistuderende, som tilpasser niveauet efter den enkelte klasse. Derudover fortæller formidlerne også lidt om, hvordan det er at studere på universitet.