Prøv livet som matros - Dagstørn på fregatten

Vi trækker i matrostrøjen, og prøver kræfter med nogle af de arbejdsopgaver, som var søfolkenes hverdag ombord på fregatten, da den sejlede på verdenshavene i 1800-tallet. Vores guide fortæller historier om fregatten Jylland og dens besætning: om hårdt arbejde, primitive forhold, hjemve og om et liv med spænding og eksotiske oplevelser i fjerne lande. På en dagstørn kan I lære hinanden at kende i ny kontekst. I samarbejder og bruger jeres hænder og fysik på nye måder.

Aktiv dansk med surfskating

Navn
Surfskate Aarhus

I dette forløb sætter vi krudt på nogle klassiske ordøvelser og ordlege, og udfordrer & engagerer eleverne ved at lave opgaverne mens de er i bevægelse på de fede surfskates. Vi kan f.eks. arbejde med:

Hentediktat - eleverne surfskater hen og læser et ord på en oversigt, surfskater tilbage igen og skriver ordet. Vi følger op ved at eleverne retter deres egne ord alene eller sammen med en makker.

Aktiv matematik med surfskating

Navn
Surfskate Aarhus

På forløbet skabes en kobling mellem bevægelse og læring - eleverne udfolder sig i det aktive rum, og lærer med kroppen og mens hjernen får ro til at optage de faglige begreber.

Den fysiske aktivering foregår på surfskates, som eleverne udstyres med og efter behov instrueres i brugen af.  

Familieliv i 1970'erne

Navn
Den Gamle By

Leg livsstilseksperter og gå på opdagelse i lejligheder fra 1970'erne. 

Eleverne må rode i skabe og skuffer og snage for at blive klogere på familiernes indretning, arbejdsforhold, kønsroller, socialklasse, madvaner og fritidsinteresser, som kan lede dem på sporet af hvilken slags familie, der har boet i lejligheden. Ved at kigge, lugte, lytte og mærke skal eleverne sætte hjernerne i sving og undersøge, hvilken betydning tendenserne i 1970'erne haft i forhold til nutidens familieliv og boformer.

 

En skoledag i 1864

Navn
Den Gamle By

Salmevers, disciplin og udenadslære

Gennem et improviseret rollespil tager klassen på tidsrejse tilbage til en skoledag i 1864. På skoleskemaet står den på salmevers, disciplin og udenadslære og den strenge lærer eller lærerinde vil sørge for, at klassen får en historielektion, som de sent vil glemme.

Alle får tildelt et navn og status og bliver iklædt historisk dragt, som giver eleverne mulighed for at leve sig ind i historien og på egen krop mærke forskelle og ligheder mellem deres egen hverdag og hverdagen for et barn på samme alder for 150 år siden.

Legeland i springsalen

Navn
DGI-Huset Aarhus

Hos os i DGI-Huset ønsker vi at være en del af din aktive hverdag. I anledning af, at I kommer på besøg, fylder vi hallen med redskaber, så børnene bliver udfordret på både motorik, balance og sanser. I kan løbe, hoppe, springe, kravle, krybe, tumle, grine og meget mere.

 

Åbne Generalprøver

Navn
Aarhus Symfoniorkester

Dagen starter kl. 09:15 i Musikhusets foyer, hvor orkestrets børne- og ungeformidler fortæller om symfoniorkestret og om dagens program.
Kl. 10:00 begynder den egentlige prøve i Symfonisk Sal.

Den varer max. tre timer - med en pause indlagt. Prøverne varierer i længden, helt afhængigt af dirigentens prioritering og repertoiret.

Surfskating - hvor land & vand mødes

Navn
Surfskate Aarhus

Succesoplevelser. Gå-ind-i-sig-selv-fokus. Flow. Sjov & Bevægelse. 

Surfskating handler om at lære at bruge kroppen på en super fed måde og at føle succes ved at lære noget, man ikke tror, man kan mestre. 

Det ser måske svært ud - men alle kan være med!

Det handler om at lære at surfe asfalten på speciel designede surfskates, som oprindeligt er udviklet til surftræning til når havet er fladt.