Tag en diplomuddannelse i Anvendt Scenekunst

Navn
Aarhus Teater

Du kan nu tilmelde dig det første modulfag 'dramapædagogik' på vores nye diplomuddannelse, som udbydes i samarbejde med VIA University College.​

Dramapædagogik er en æstetisk vej til faglig og social udvikling! Ønsker du at arbejde med potentialerne i drama, scenekunst og æstetiske læreprocesser i pædagogiske sammenhænge? Har du lyst til at få nye metoder til at fremme dannelse, trivsel, sprog og kreativitet hos din målgruppe? Så se med her.

Skovens dyr

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de? 

Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til de 4-6 årige. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til børnenes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.

Ulve i Danmark

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi ser nærmere på Danmarks største rovdyr - ulven. Efter næsten 200 års fravær er dette imponerende dyr tilbage i dansk natur. Hvorfor var den væk i første omgang, hvordan er den kommet tilbage, og hvorfor har vi en masse frysere fyldt med ulvelort på museet? Alt dette, og mere, får I svar på lige her.

Denne version af ulveforløbet er tilpasset dagtilbud. Børnene opfordres til at stille alle de spørgsmål, de kan (om ulve), og de skal selv afprøve "ulvesprog" i forskellige formater.

Børnehavedag i Kattegatcentret

Navn
Kattegatcentret

Hvad er en fisk? Hvordan holder man en krabbe, og kan man spise tang? Vi dykker under overfladen når de ældste af de yngste besøger Kattegatcentret til et storbørns-eventyr og et program spækket med aktiviteter særligt tilpasset ivrige pilfingre og videbegærlige ”spørge-Jørgener”.

I Kattegatcentret præsenteres børnene for et hav af spændende oplevelser, hvor der blandt andet skal dissekeres sild, fanges krabber, lære om havdyr, lave tangsalt og smage på friskfanget makrel tilberedt over bål og serveret med frisklavet tomatsovs..

Grejbase, Thors Skovhytte

Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking længere nede på denne side
Der er gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm. og så er det naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i skoven eller til stranden og Den Uendelige Bro, som ligger ca. 10 minutters gang fra basen.

Tangehytten

Navn
Lejrskoler

Tangehytten er den nyeste af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten). 

Hytten ligger på en stor naturgrund med bøge- og egeskov nær Tange Sø og Energimuseet. Energimuseet ligger i cykelafstand fra Tangehytten, så det er oplagt at besøge museet. To lærings- og formidlingsforløb er gratis for Tangehyttens gæster.

Ved siden af hyttens hovedbygning ligger et hus med undervisningslokale og veludstyret laboratorium og grejbank. Herudover er der 40 cykler med tilhørende cykelhjelme og cykellygter til rådighed.

Eventyrskoven

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Velkommen til Eventyrskoven! Her pusler troldene i buskadset, heksemutter brygger lystigt i det hule træ og de fjollede gakkelukker leger i trækronerne.

Igennem dette billedkunstforløb bruger vi naturen som udgangspunkt. Både det taktile, som vi kan undersøge og sanse, men i lige så høj grad igennem de eventyrlige væsner som også bor i den. Det gør vi igennem leg og historier, og ud fra det laver vi forskellige billedkunstprojekter, hvor vi prøver en række teknikker, både i fællesskab og i individuelle værker.