Eventyrskoven

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Velkommen til Eventyrskoven! Her pusler troldene i buskadset, heksemutter brygger lystigt i det hule træ og de fjollede gakkelukker leger i trækronerne.

Igennem dette billedkunstforløb bruger vi naturen som udgangspunkt. Både det taktile, som vi kan undersøge og sanse, men i lige så høj grad igennem de eventyrlige væsner som også bor i den. Det gør vi igennem leg og historier, og ud fra det laver vi forskellige billedkunstprojekter, hvor vi prøver en række teknikker, både i fællesskab og i individuelle værker.

Skattejagt for minimatroser

Skattejagt for minimatroser er en sjov og legende måde at lære om historie på.
I fortællingen er der ledetråde, og hvis børnene lytter godt efter, kan de finde 6 forskellige nøgler gemt på skibet, som til sidst kan åbne kongens skattekiste fyldt med ”guldmønter”.

Skibsdrengens liv ombord

Rundvisning på fregatten Jylland for de mindste

Skibsdrengens Liv er en sanselig og dialogbaseret rundvisning kombineret med små fortællinger om, hvordan drenge i alderen 12-14 år arbejdede ombord på fregatten Jylland i gamle dage.

Undervejs bliver der set og rørt på genstande, så historien bliver mere konkret og nærværende for børnene.

Den Standhaftige Tinsoldat

Navn
Den Gamle By

Tag med på en legende og eventyrlig rejse 

H.C. Andersens eventyr om Den Standhaftige Tinsoldat, fortælles gennem en legende tur i Den Gamle By af en underviser i dragt, som den så ud i 1800-tallet. Undervejs tager børnene sammen med underviseren på opdagelse efter steder, hvor både den smukke ballerina, den sure trold og den farlige vandrotte fra eventyret levendegøres og skaber rum for fantasi og dialog. Børnene vil undervejs blive involveret i historiefortællingen og får indblik i historien og livet som barn i 1800-tallet på en nærværende måde.

Dans for alle børn

Navn
Dansestudiet Aarhus

Skal børnene i din institution have nogle gode oplevelser med dans og kreativ bevægelse?
Så kom forbi Dansestudiet i Bissensgade og få en fantastisk oplevelse i lækre faciliteter. Vi har også mulighed for at sende en underviser ud til jeres institution.
Vi kan tilbyde workshops og små forløb for børn fra 3 år og opefter.

Vi har over mange kompetente undervisere, som har forskellige kompetencer inden for både dans, yoga og bevægelse.
Kontakt os for at høre nærmere ift muligheden for at lave et forløb der passer jer.

Rytmik i institutionen

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Bring mere musik ind i hverdagen i jeres børnehave, vuggestue, dagpleje eller integrerede institution.

Vi tilpasser et forløb, så I får besøg af en af vores undervisere f.eks. en gang om ugen. I bestemmer længden af forløbet, og hvornår vi skal komme.

I vælger selv, om det er de samme pædagoger som deltager med børnegruppen fra gang til gang – eller om flere skal inspireres. Vi anbefaler dog, at børnegruppen er den samme.

En dag med Niels og Marie i 1864

Navn
Den Gamle By

Et udførligt beskrevet forløb til besøg på egen hånd i Den Gamle By. Det hele er klargjort til pædagogen. Her kan børnene få en indlevende tur 150 år tilbage i tiden, hvor man følger historien om to børn Niels og Marie i 1864 i historiske omgivelser og stopper ved relevante steder i Den Gamle By. På denne måde hører børnene om livet i 1864 og lærer især om børns vilkår i fortiden. Her er der også lagt op til diverse små opgaver og samtale med børnene undervejs.

Det er en interaktiv og lærerig oplevelse, der sætter ord, billeder og liv på fortiden.

Dyngbyhytten

Navn
Lejrskoler

Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).

Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.

Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.