Syrer og baser i din hverdag

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Med udgangspunkt i kemi, der findes i husholdningen, undersøger vi syrer og baser. Vi er detektiver, som skal finde ioner i ukendte opløsninger ved hjælp af diverse forsøg med eksempelvis rødbedesaft - og så skal vi selvfølgelig lære om sikkerhed i laboratoriet.
Vores samarbejde kan tilpasses således, at forløbet kan bruges som en del af den almindelige kemiundervisning i folkeskolen.

OBS! Forløbet på Dollerupvej 2, 8000 Aarhus C er udsolgt.

Cellen og DNA'et

Navn
AARHUS GYMNASIUM

DNA’et er specifikt og koblet til det enkelte individ, hvilket blandt andet udnyttes i drabssager. Vi skal arbejde med oprensning af eget DNA taget i kindhulen. Oprensningen foregår ved hjælp af ekstraktion. Cellerne analyseres i mikroskop, og efterfølgende anvender eleverne det oprensede DNA til at lave et halssmykke, som de får med hjem.


 

Stråling, kernekraft og radioaktivitet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet. 

Retsmediciner for en dag

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Retsmediciner for en dag - Naturvidenskab i virkeligheden
Ægte organer, retsmedicinske redskaber, leverceller og et kig ind bag kulisserne hos henholdsvis en retsmediciner og en retskemiker på Aarhus Universitets Hospital. Det er noget af det, eleverne kan opleve i dette forløb, hvor vi har fokus på, hvordan naturvidenskabelig forskning og viden om kroppen kan anvendes til løsning af problemer og udfordringer i det virkelige liv.