Evolution - udforsk arternes tilpasninger
Evolution sker hele tiden og planternes fantastiske tilpasninger til de forskellige miljøer giver os mange eksempler på dette. Gennem undersøgelser, aktiviteter og levende formidling i Væksthusenes fire klimazoner får eleverne en kropslig oplevelse af evolutionsbegrebet, arternes udvikling og Jordens evolutionshistorie. De introduceres for faglige begreber som udvælgelse, egenskaber og overlevelsesstrategi.
Kære krop, svære krop for 6. kl.
Eleverne går på opdagelse i udstillingen 'Kære krop, svære krop'. Sammen med formidleren taler de om den naturlige krops forandring i puberteten, kropsidealer og følelser om kroppen. Første halvdel af workshoppen rundes af med en anonym analog afstemning om, hvordan eleverne har det med bad efter idræt.
Mytiske væsner og naturvidenskab
Vi kender alle enhjørninger, drager og havfruer; men hvordan kom vi frem til deres eksistens?
I dette oplæg undersøger vi den naturvidenskabelige baggrund for de fantastiske skabninger, og eleverne får mulighed for at teste deres egne evner inden for observation, genkaldelse, og beskrivelse af arter.
Oplev evolutionen
Evolution sker hele tiden.
I Væksthusene lærer eleverne om arternes udvikling og evolutionshistorien. Interaktive øvelser og formidling på højeste niveau blandt bregner og blade gør denne workshop til et uforglemmeligt indblik i evolutionsteorien.
Sandsport for hundredvis
Oplagt til en sjov og aktivt dag i sandet, hvor store grupper skal rystes sammen.
Førstehjælpskursus
UNO-Friluftscenter afholder førstehjælpskurser og førstehjælpsinstruktørkurser for medarbejdere i Aarhus Kommune. Hos os kan I både få genopfrisket et tidligere kursus eller tage et nyt. UNO Friluftscenter har dygtige og erfarne instruktører som arrangerer et spændende kursus med rollespil, hands-on øvelser og teori.
Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3
Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.
Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op.
Special: Julebagning med Madam Nielsen 1864
Gå med Madam Nielsen i købmandens butik og køb ind til julens kager. Købmanden har byens største og flotteste træ! Se det før I bærer varerne hjem. I bager kager og laver pynt til Madammens lille træ. Få hende til at fortælle de gode gamle historier om jul og nisser. Nogen siger, at hun ved, hvor nisserne bor…!
Affaldsskolen
På affaldsenergianlægget i Energipark Lisbjerg indledes besøget med oplæg og dialog omkring affald, ressourcer og energi. Herefter udføres elevopgaver med sortering af affald, hvad må brændes, hvordan kan man genbruge gammelt metal mm. Derudover prøver eleverne en energicykel, hvor de ved egne muskler laver energi. Efter spisepausen tager vi på rundvisning på forbrændingsanlægget, hvor der både er store grabbe, der løfter affaldet i affaldssiloen samt ild i ovnene.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Ovartacis Univers- Eksperimenterende Genbrug
Vi skal på opdagelse og lade os inspirere af museets kunstnere, navnlig Ovartaci, som var en mester i at tænke anderledes og genbruge fantasifulde materialer og teknikker.
Først får eleverne en introduktion til museet og vi ser på udstillingen. Efterfølgende på vores børneatelier får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede kunstværker, arbejder med temaet genbrug. Her arbejder videre i Ovartacis magiske forvandlings univers.