Identitet og Normalitet

Navn
Museum Ovartaci

Med udgangspunkt i kunsten som dialogskabende element vil vi udforske Ovartacis værker og åbne elevernes øjne for nogle af de centrale temaer i kunstværkerne på udstillingen.

Efterfølgende får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede temaer og kunstværker, arbejder videre på museets børn og unge i atelieret.

Kunst og farver

Navn
ARoS

Farveteori og billedfremstilling 

Gå på opdagelse i farvernes virkemidler og betydning for kunsten. I dette forløb får eleverne indblik i centrale begreber inden for farveteori, samt hvordan de er anvendt i både installationskunst og malerier på ARoS.

Besøg i samlingen

Navn
ARoS

ARoS’ hovedværker 

Omvisningen tager jer på en tur gennem vores faste samling både i og uden for museets aktuelle udstillinger. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de vigtigste og mest kendte værker. Notér i bookingen, om I har særlige ønsker til forløbet samt hvilke dele af samlingen, I ønsker at fokusere på. 

Besøg i særudstilling

Navn
ARoS

Aktuelt på ARoS 

Eleverne får en rundvisning i en af vores tidsbegrænsede særudstillinger. Indholdet af rundvisningen afhænger af den specifikke udstilling. Se en oversigt over ARoS’ aktuelle særudstillinger her. Notér i bookingen hvilken særudstilling, I ønsker at se, og om I har særlige ønsker til rundvisningen. 

Kunst og analyse

Navn
ARoS

Billedanalyse midt i kunsten 
Forløbet introducerer eleverne til billedanalytiske metoder, som de sammen med omviseren afprøver på museets kunstværker. 



 

MOVE Teambuilding

MOVE Teambuilding er en dag med fokus på samarbejde, trivsel og fællesskabende aktiviteter. Typisk varer dagen 3 timer, men dette kan variere alt efter behov og ønsker.

Oplagt som et tiltag i forbindelse med klassesammenlægninger.

”Gav rigtig meget til fællesskabsfølelsen i klassen og bidrog til, at eleverne er begyndt at åbne mere op for hinanden.” (Lærer)

Grejbase i Lisbjerg Skov

Grejbasens tema er jernalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er en bestemmelsesnøgle til skovens dyr og planter, fangstnet til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Området byder også på en balance/motorikbane til de idrætsinteresserede. Jernalder- og vikingetidstemaet bliver understøttet af hjemmelavede tohåndsspyd, træøkser og skjolde til brave krigere.

Guldalder og Det Moderne Gennembrud

Navn
ARoS

ca. 1800 – 1890 

Forløbet giver eleverne indblik i guldalderens særlige kendetegn; periodens symbolsprog, motivvalg og idyllisering af motivet.  Vi runder af ved det moderne gennembrud, hvor eleverne vil blive præsenteret for den modreaktion, der opstod i årene omkring 1870 – 1890. 

Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med romantikken, guldalderen og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning. 

Grejbase i Hørhaven

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver og at lære skovens dyr at kende.

Ønsker man at benytte shelterne ved grejbasen, skal disse bookes separat fra grejbasen.